Træ med FSC- og PEFC-mærkning

    Vores egen produktion indeholder sunde naturlige materialer i høj kvalitet og med en lang levetid på produkterne.

    Vi bruger lærk, der grundet den langsomme vækst giver træet en høj densitet og styrke. Lærk har mere end 90% kerneved, som betyder træet er naturligt imprægneret, og lærk har en meget lang holdbarhed. Vi lader træet stå ubehandlet, og med tiden patinerer det, og det får den velkendte flotte sølvgrå farve.
    Vores lærketræ er FSC certificeret.

    Robinie er med god grund blevet en af de mest benyttede træsorter til legepladser i uderummet. De naturligt vuggende stammer giver et organisk og naturligt udtryk på legepladsen, og robinietræ har en høj holdbarhed. I EU dyrkes træet under kontrollerede forhold, og træets naturlige cellestuktur og indhold af naturlig garvesyre gør det velegnet til montage direkte i jorden.
    Vores robinie er FSC certificeret.

    Egetræ har været brugt igennem århundrede som noget af det smukkeste og mest holdbare træ.
    Vi bruger bl.a. egetræ til kanter, klatreanlæg og gynger.
    Kerneveddet på eg indeholder høje mængder af garvesyre og kan sættes direkte i jorden, hvor egestammerne kan stå i mange år.
    Vores egesveller er PEFC-certificeret.


    Certificeret træ

    FSC- mærket produkter er fremstillet af fældet træ, der reproduceres med samme hastighed som træerne fældes. Mærkningen er også sikkerhed for, at både dyr og planter beskyttes i processen samt at mennesker får uddannelse og løn samt arbejder med ordentligt sikkerhedsudstyr.
    Læs mere om FSC-mærket.

    PEFC-certificeringen er også en mærkning af træproduktionen, med fokus på bæredygtig produktion, i de små, ikke-industrielle private skov, tilpasset klima og miljø i de enkelt godt 50 medlemslande.
    Læs mere om PEFC-mærket.


    Se vores FSC-certifikater af vores lærke- og robinietræ (fra Molan). FSC fra Frøslev.
    Se vores PEFC-certificering af vores egetræ.


    Varelager og genanvendelsesprogram


    Vi er en ordreproducerende virksomhed, og vi har derfor ikke noget færdigt produktlager.

    Skulle der være produkter, der pga. aflysning eller ændringer i et projekt, bliver til overs, bringes de vidre til andre projekter, og dermed minimerer vi spild af ressourcer.


    Overskudsmaterialer og restdele indgår i vores recycling-program.

    Træ: lærk/robinie/eg anvendes til flis
    Stål: rustfrit/galvaniseret omsmeltes og genanvendes til nye ståldele
    Taifun: nylon omsmeltes til nye reb og stål genanvendes til nye ståldele
    Beton: beton knuses og genanvendes til bundopbygning
    Gummi: gummi granuleres og genanvendes til bundgummi
    Plast: plast omsmeltes til nye plastdele


    Ønsker du, at vi ringer dig op? 

    Her kan du udfylde kontaktformularen, så ringer vi dig op.