De gode legeværdier der bør være i skolegården
Kroppen er barnets redskab til at mærke verden. Er overfladen varm eller kold? Måske hård eller blød? Når barnet bevæger sig rundt fx på en junglebane eller skal stå i kø ved svævebanen, er det så muligt at vente til det bliver egen tur? Når vi skaber legepladsen, er landskabet og områdets arkitektur vigtig, men målgruppen og legeværdierne er mindst lige så vigtige. Vi bestræber os på at tilføre så mange legeværdier som muligt til jeres uderum.
Legeværdier i skolegården
Balancere:
Junglebanen er et af flere legeredskaber, der er genial i skolegården. Både børn i indskolingen og på mellemtrinnet har stor glæde af at balancere af sted, hvorved vestibulærsansen og proprioceptiv (rumlig) fornemmelse samt krydskoordineringen stimuleres. At balancere - ligesom at klatre og at svinge - styrker ligeså fysikken.
Gynge:
At gynge giver fornemmelse for rytme og timing og vil være med til at finjustere balanceevnen. Gynge er især et yndet legeredskab i indskolingen og vil skabe en vidunderlig frihedsfølelse.
Rotere:
Karruseller og gynger (der snurres rundt) er også udviklende for den vestibulære udvikling.
Under / igennem:
Især i indskolingen er tunneler og andre lukkede redskaber skægge - og giver mulighed for at lege skjul og fantasilege. Disse legeredskaber er udvikler for den rumlige bevidsthed (proprioception).
Op over:
Nogle børn elsker højder, andre er bange for dem. Skolegården er et trygt miljø, hvor det kan trænes at ture at søge op ad.
Tårne, bjerge, klatrenet men også niveauspring i terræn er legeredskaber og miljøelementer, der kan bruges til at styrke proprioceptivsansen (opfatte rum).
En hældning på blot 30 til 40 grader er nok til at skabe den ønskede bevægelse.
Højt oppe:
At klatre mod toppen kan være skræmmende, og barnet mærker egne grænser. Hvad kræves af omgivelserne for at overvinde en følelse af frygt?
Netop denne legeværdi lærer også barnet om risikomestring.
Ophold:
At hænge ud er vigtig for de store børn i udskolingen. Her kan hygges, laves lektier eller slappes af. Udemøbler er vigtige for denne elevgruppe.
Udemøblerne kan også bruges af læreren til at trække undervisningen ud i uderummet.
Vippe:
Vipper kan være både siddende, stående, for to eller flere.
Vipper bruges især i indskolingen og lærer barnet om kraft og dynamik og giver muskelstyrke, det vil sige udvikling af kinæstesisansen (muskel/led). Hvis jeg sætter hårdt af, hvad sker der så i den anden ende? Vippen til skoler er oftest til flere brugere (modsat vipper til institutioner) og dermed et socialt legeredskab, der kræver gode samarbejdsevner.
Glide / rutsje:
Hastighed giver baret spænding, og det kilder i maven. Bevægelsen er oftest tvungen, det vil sige, er man først begyndt kan legen ikke stoppes, - barnet fortsætter med at glide ned. Føles det farligt eller skægt? Nogle børn bliver mere vovet og vil forsøge at glide på andre måder.
Hoppe:
At hoppe er skægt både i indskoling, mellemtrinnet og udskolingen. Når der hoppes fx på en trampolin udviklings sansemotorikken gennem gentagelse af bevægelser, der med tiden kommer til at sidde 'fast' som fx at cykle. Legeredskabet giver bevægelsessikkerhed og kropskontrol, hvilket vil give både selvværd og selvtillid.
Klatre:
Når barnet klatrer styrkes krydskoordinationen og forbindelsen mellem hjernehalvdelene. Dette booster barnets læseparathed.
Føle:
Taktilsansen påvirkes, når genstande berøres fx at føle sand med hænderne. Eller dufte til blomster på en forårsdag - denne sans er for det allermindste fx børnehaveklasseeleven eller det særligt følsomme barn.