Bevægelse og læring

    Med udgangspunkt i de fire tilgange til bevægelse i undervisningen, giver vi dig her nogle idéer til, hvilke redskaber der med fordel kan bruges for at få bevægelse ind i undervisningen.




    De fire tilgange til bevægelse i undervisningen

    Elever i den danske folkeskole har krav på 45 minutters motion og bevægelse om dagen i skoletiden. Formålet er at fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration.

    Samlet set er det tanken, at disse fire tilgange skal være med til, at skoleeleverne opnår mindst 45 minutters aktivitet i løbet af en skoledag. Alt tæller med både aktivitet som en vild karruseltur, hvor pulsen kommer op i et frikvarter, og løbeturen i idræt.

    Her får du en indføring i de fire tilgange samt idéer til nogle legeredskaber i uderummet, som motiverer eleverne til leg, samtidig med at redskaberne kan bruges i undervisningen.





    Uddybning af de fire tilgange til læring



    1) Kropslig forankret læring
    Øvelser, hvor man gennem kroppen arbejder med læringsmål, og hvor kroppen er aktiv i læringsprocessen, kaldes kropslig forankret læring. Denne tilgang tager udgangspunkt i, at hjernen er udviklet på baggrund af en interaktion mellem krop og omgivelser. En adskillelse af bevægelse og motorik fra kognitive processer vil være unaturlig for vores hjerne og ikke nær så effektiv, som hvis vi inddrager kroppen i selve læringsprocessen.
    Eksempler på kropslig forankret læring er karruseller af forskellig art.


    Belastning, hastighed, rotation og acceleration er faglige elementer, man forstår betydningen af, når der leges på karrusellen, hvor man også mærker forskellen ved at være få eller mange på legeredskabet samtidigt. Kropslig forankret læring kan også inddrages i sproglige fag, hvor man bruger principperne om body-mindmapping for at forankre læring i eleverne.


    2) Power breaks (Brain breaks)
    Også kaldet Brain breaks, Ice breakers og Energizers. Power breaks har en varighed på 5-10 minutter og kan anvendes i lektioner, hvor man har brug for at øge elevernes opmærksomhed og motivation for herved at få fornyet energi til læringen. Power breaks kan indeholde et fagrelevant emne.

    Power breaks er fx at klatre hurtigst muligt op i et klatrenet eller hoppe syv-tabellen på en trampolin.


    3) Fysisk aktivitet
    Ved fysisk aktivitet trænes kroppens styrke og udholdenhed. Pulsen skal op, og musklerne skal udfordres. Målet er ikke i sig selv at lære noget, mens man bevæger sig, men det er et middel til at nå målet: 'Readiness to learn'. Mange skoler er begejstrede for junglebaner og fitness-områder, da de understøtter den fysiske aktivitet.

    Eksempelvis er træning med egen kropsvægt på termoplast eller aktivitet på høje barrer en fysisk aktivitet.



    4) Motorisk træning
    Motorisk træning er udvikling af de grundlæggende sanser som vestibulærsansen, taktilsansen og kinæstesisansen. Træning af disse sanser har vist sig at have afgørende betydning for at lære optimalt.

    • Vestibulærsansen kaldes også for 'rundtossesansen'. Eksempler på træning af vestibulærsansen er leg på fx gynger og karruseller.

    • Taktilsansen kaldes også følesansen og handler om tryk og indtryk via huden. Eksempler på træning af følesansen er sand- og vandlege og generel variation af overflader. Dette er mest relevant for de mindste børn, men kan kombineres med fx natur og teknik.

    • Kinæstesisansen kaldes også led- og stillingssansen og er viden om placering af kroppens led og muskler. Barnet får erfaringer med at placere sin krop i forhold til rummet, at bøje og strække sig, samt at spænde og slappe af i musklerne. Eksempler på træning af kinæstesisansen kunne være at klatre i et klatrenet, gå på balanceline, hoppe på trampolin eller spille boldspil.



    De forskellige legeværdier


    Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig og opleve verden - og ved leg styrkes barnets motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Vi arbejder med en række legeværdier for at understøtte barnets motoriske udvikling:



    Balancere:

    Balancebaner er med til at udvikle det vestibulære system (balance) og proprioceptiv (rumlig) fornemmelse. Klatring, balancering samt at hænge og svinge er med til at styrker kroppen og koordinationen, samtidig med at det udfordrer børn på nye og kreative måder.

    Gynge:
    Gynger skaber følelse af bevægelse og frihed, samtidig hjælper gyngerne barnet med at finjustere balance og fornemmelse for rytme og timing.

    Rotere:
    Kontrolleret rotation er afgørende for børns vestibulære udvikling, så en karrusel eller anden form for roterende redskab er godt for børn i alle aldre.

    Under / igennem:
    Tunneler og lignende lukkede redskaber udvikler den rumlige bevidsthed (proprioception), samtidig med at børn får vidunderlige og sikre steder at skjule sig.

    Op over:
    For børn er der noget uimodståeligt i at kravle/løbe op på toppen af noget – det får dem til at føle sig større. Derudover kan niveauspring i terrænet være med til at styrke vestibulærsansen (balancen) og proprioceptivsansen (kroppens evne til at opfatte rum). En skrå hældning på ca. 30-40 grader er nok til at skabe den ønskede bevægelse.

    Højt oppe:
    Højt oppe giver børn en fornemmelse for fare og den farlige leg er nødvendig og udviklende, fordi børnene lærer at mærke deres egne grænser og udfordrer følelser på egen krop. Dette er det bedste ulykkesforebyggende tiltag, da børn på den måde lærer risikomestring.

    Vippe:
    Det kræver samarbejde at bruge en dobbeltvippe. Fornemmelser af vægt og balance udvikles naturligt, mens børnene skiftes til at sætte af. Ved en enkeltvippe (både siddende og stående) lærer børn at bruge deres egen kraft til at skabe en dynamik og styrke muskler. Kinæstesisansen (muskel/led) udvikles.

    Glide / rutsje:
    Fornemmelsen af hastighed giver børn spænding og opfordrer dem til at fortsætte med at bevæge sig. Ofte giver øvelse på rutsjebaner barnet modet til at prøve at glide på andre måder eller tage glidestænger og brandmandsstangen i brug.

    Hoppe:
    Udviklingen af sansemotorikken sker gennem gentagelse af bevægelser, der med tiden kommer til at sidde på rygraden. Når børn udvikler bevægelsessikkerhed og opnår kropskontrol opbygges både selvværd og selvtillid.

    Klatre:
    At klatre styrker børns krydskoordination. Dette udvikler forbindelsen mellem hjernehalvdelene, hvilket bl.a. har indflydelse på barnets læseparathed.

    Føle:
    Taktilsansen kommer i spil gennem fødder, hænder og andre kropsdele, der kommer i berøring med forskellige materialer.


    Søger du hjælp? Book en workshop



    Designet af uderummet kan tage mange former. Hvis du mangler hjælp til afklaring af design, valg af legeredskaber m.m., kan vi tilbyde at afholde en workshop for elever, lærer m.v.



    Læs mere om vores workshops






    Her finder du vores medarbejdere!

    Har du brug for hjælp til at finde de rigtige legeredskaber, eller mangler du inspiration til design af dit uderum? Uanset dit spørgsmål så hjælper vi dig videre.

    Find kontaktperson




    Ønsker du, at vi ringer dig op? 

    Her kan du udfylde kontaktformularen, så ringer vi dig op.