Legetårn - Active tredobbelt tårn klatrenet
Legetårnet er designet som et anlæg med tre tårne, der er forbundet med et stort lodret klatrenet og en gangbro.
En rutsjebane i hver ende af anlægget skaber flow i legen og sikrer, at flere børn kan legesamtidigt, da legen fordeles rundt i hele konstruktionen. Skal nedstigning være lidt vildere kan børnene også suse ned af brandmandstangen i det ene tårn.
Adgangen til tårnene kan varieres og ske via det lodrette klatrenet, den buede eller lige klatrestige og den lille skrå klatrevæg med greb. Børnene kan herved øge sværhedsgraden i takt med, at de bliver fortrolige med deres egne evner.
Tilsammen skaber det et bevægelsesunivers fyldt med gode legeværdier, hvor børnene kan udfolde sig og lære at mestre forskellige færdigheder imens de har det sjovt!
Legeanlægget er konstrueret med stolper i stål og enkelte sider i HPL. Klatrestiger og gelændere er lavet af rustfri stål.
Hele konstruktionen fremstår let og transparant, hvilket gør det muligt for børnene at kigge ud og orientere sig. Samtidigt kan pædagoger og forældre hurtigt følge med i legen, hvis der bliver behov for det. Legetårnet er derfor også ideelt til skoler og institutioner.
Anlægget måler 596 cm i længden, 562 cm i bredden og 387 cm i højden.