Molly Haslund om at skabe legende skulpturer til det offentlige rum

    På Mårtenstorget foran Lund Kunsthal kan man opleve tre legeskulpturer af kunstneren Molly Haslund. Vi talte med Molly om at skabe kunst, der giver leg, bevægelse og interaktioner det offentlige rum. Og om skalering og materialer,

    De tre værker: 'Magiske Cirkler', 'Genvejsfontæne' og 'Hop ind, hop ud' er produceret i samarbejde med Elverdal.




    Et legende værk til det offentlige rum - hvordan griber du opgaven an?

    Når jeg laver værker til det offentlige rum, forholder jeg mig til selve opgaven formuleret af dem, som stiller den. Der er ofte mange krav og funktioner at arbejde ud fra. Men jeg undersøger også, hvad der sker det pågældende sted. Jeg bruger gerne en dag eller to på bare at sidde og observere gade- og butikslivet for at finde ud af, hvilke bevægelser, strømninger og energier der er tilstede.

    Jeg forholder mig til det, jeg observerer, og tænker på, hvordan det hele kan gå op med de kriterier, der er for værkerne. Så tænker jeg også på, at de mennesker, jeg ser og møder, skal leve med værket. At de skal færdes her, bevæge sig forbi værkerne, - måske endda på daglig basis.



    Hvad kan det kunstneriske greb gøre for leg og bevægelse?
    Være med til at gøre opmærksom på, at vores kroppe og bevægelsesmønstre - måden vi tænker dem på og fører dem ud i livet - rummer uendelige muligheder. Og samtidig gøre opmærksom på, at små afbrud og afvigelser, dér hvor vi færdes i hverdagen, kan have betydning i hverdagen.

    Jeg kan godt lide, at værkerne har forbindelse til virkeligheden, men der skal også være et twist. De må gerne få os ud af vores vante funktions- og bevægelsesmønstre.

    Det er også dét med at mødes og gøre noget aktivt sammen - noget der ligger et sted mellem kontemplation, leg og sport - hvor aktiviteten og reglerne, man finder på, imens man leger, opstår på et intuitivt plan, og derfor bryder med forventningerne til, hvad leg er.


    Værker der skaber møder og interaktioner

    Hvad ønsker du, at dine værker kan medvirke til?
    Til skulpturerne på Mårtenstorget i Lund, som Elverdal så generøst hjalp med at producere, var opgaven at lave et eller flere værker, som både fungerer som skulpturer og inspirerer til leg for flere aldersgrupper.

    Placeringen er over for og tæt på Lund Kunsthal, der er tegnet af arkitekten Klas Anshelm (1914-1980). Udadtil en ganske smuk, minimalistisk bygning. Derfor ville jeg gerne lave noget, der ikke nødvendigvis var vildt opsigtsvækkende.

    På kunsthallens facade ud mod torvet har arkitekten sat en 50 meter lang bænk, og derfor tænkte jeg over, at mine værker ikke skulle tage udsynet for dem, som vil sidde på bænkene og følge med i livet på torvet. Samtidig kan de, som vil bruge værkerne aktivt, få sig et publikum i 'bænkesidderne'.

    Jeg ønsker, at værkerne kan være medvirkende til, at mennesker mødes, bevæger sig intuitivt i og mellem værkerne - at de leger. Voksne mødes, imens de holder øje med børnene, som leger ved labyrinten og springvandet. Måske opdager de den gigantiske hinkerude, hinker sammen eller tager en selfie i de 'magiske cirkler'. Eller de undersøger, om man kan gøre noget med dem - går måske igennem dem.




    Fotograf: Matilde Haaning

    Lege og velkendte redskaber får nye perspektiver

    Hvad inspirerer dig?
    Alle mulige ting. Men ofte noget der kan sætte menneskekroppen i bevægelse. Traditionelle legeredskaber og lege inspirerer mig til at tage dem op til en slags genforhandling og ændre lidt på dem, så de opleves på en ny måde. De har et indbygget sprog, som guider mig i forhold til, hvordan jeg skal bevæge mig sammen med dem.

    ...Jeg falder hele tiden over de ting, vi kender i forvejen, som på en eller anden måde er integreret langt tilbage i vores bevidsthed. De ting som vi tager som en selvfølge, vil jeg gerne give nyt liv og perspektiver;

    Hinkeruden
    havde jeg arbejdet med før som en koordinationsmodel, hvor hinkeruden er eleveret på den måde, at man hopper en meter oppe i luften.

    I nogen tid havde jeg gået med ideen om en giga hinkerude, og så var chancen dér i Lund for at udvide området, hvor skulpturerne skulle være. Ved at placere hinkeruden mellem brostenene, kunne der stadig være plads til varekørsel til kunsthallen. Og jeg tænkte også, at det er smart at få sat gang i kroppen inden mødet med udstillingerne ved helt konkret at opfordre folk til at hoppe ind i kunsthallen.

    Springvandet
    var der allerede i forvejen, og en del af opgaven på Mårtenstorget var at integrere springvandet i værket. Et andet kriterie var, at skulpturerne omkring springvandet skulle medvirke til, at der ikke kunne køre biler henover netop dette område.

    Da rummet foran kunsthallen netop var en passage, hvor mange mennesker delte sig i forskellige retninger, kom jeg til at tænke på en labyrint med flere udgange, som samtidig kunne fungere på mange forskellige måder:

    Til at sidde på ved korte ophold, balancere på, og for de helt små børn til at lære at gå ved at støtte sig til labyrinten og samtidig nærme sig vandet.




    Hvordan arbejder du med størrelsesforhold og materialevalg?

    Størrelsesforhold gør, at vi bliver mere bevidste om og mærker vores egen størrelse. Når vi bliver gjort mindre, får vi måske lettere ved at lege!

    Jeg bruger min egen eller venners kroppe som målestok og forsøger at ramme et punkt i størrelsesforholdet, som ikke er voldsomt, men alligevel udfordrende og forandrende – og så er der selvfølgelig alle sikkerhedskrav, som også skal passe.

    Jeg er fascineret af, hvad menneskeskabte objekter kan. Men samtidig ønsker jeg at undersøge, om de kan noget mere – om der er noget ved dem, vi ikke har opdaget endnu?
    Og det viser sig ofte, at det er der, når de forstørres, formindskes, fordobles eller gentages mange gange ved siden af hinanden.



    Værkerne til Mårtenstorget er i stål, andre gange har du arbejdet med træ, hvordan vælger du materiale?

    Det hænger meget sammen med, hvad værkerne skal kunne holde til, altså noget funktionelt. De fleste værker i træ er lavet til at skulle være midlertidige eller en del af et performance-værk. Træ er også det materiale, jeg bedst selv kan håndtere og et ikke alt for dyrt materiale.

    Stål kom i spil, da jeg skulle lave det permanente værk til Mårtenstorget. Det skulle kunne holde til meget og gerne en del år. Jeg havde set nogle ting, som jeg syntes var flotte i stål - blandt andet nogle gelændere i lufthavnen og nogle små nøgleringe hos skomageren.
    "Magic Circles" på Mårtenstorget er faktisk inspireret af en helt almindelig nøglering, men kan da godt se, at det da klart er en hulahopring
    !


    Hvad betyder håndværket for dig?
    Jeg elsker bare, når ting er lavet ordentligt - det er også berigende at se, når noget bliver skabt af mennesker, der er stolte af deres håndværk.
    Når noget er lavet godt, skaber det også tillid og et karma, der smitter af på omgivelserne. Noget der er lavet godt, har man lyst til at passe på.




    I øjeblikket arbejder Molly Haslund bl.a. på et nyt værk til en børnehave. Hvad handler det nye værk om?

    Det skal handle om at få skabt liv ved indgangspartiet til børnehaven der, hvor børnene ankommer om morgenen og bliver hentet igen om aftenen.

    Jeg arbejder med visuelle rytmiske forløb, men også med størrelsesforskydninger, der peger på, hvor høje børnene er. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. Vi er lidt forsinkede pga. pandemien, men når nok snart i mål.

    Læs mere om Molly Haslund på hendes hjemmeside.