På Sct. Nicolai Skole skaber eleverne skolens nye uderum


    Hvor meget kan eleverne være med til at bestemme, hvordan skolegården skal se ud?

    Rigtig meget, hvis man spørger Sct. Nicolai Skole i Køge, hvor det er eleverne, der står for at skabe skolens nye legeplads sammen med Elverdal i 2021.

    Den Demokratiske Legeplads hedder projektet, der bygger på et stærkt samarbejde mellem elev-arbejdsgruppen, elevråd, lærere, ledelse og skolebestyrelse.


    Hvordan har eleverne arbejdet med projektet på skolen, og hvad har de lært af projektet? Josefine Christiansen 8.B og Mynte Skovager Sveigaard 5.A fortæller her om legepladsprojektet.

    Bliv inspireret til at inddrage dine elever!


    Det skulle jo ikke være sådan, at der kun var én ting, som var fed, og de andre ting bare stod der.
    Mynte 5.A.





    I arbejdsgruppen tog vi alle tegningerne frem og snakkede om, hvilke vi bedst kunne lide. Og så sendte vi dem ud i klasserne på hele skolen.

    Josefine 8.B.






    Læringsperspektiver


    Skoleleder Lotte Wiese Nowack fortæller, at legepladsprojektet har øvet skolens eleverne i:


    - at træffe beslutninger

    - at opnå baggrundsviden for konkrete valg

    - at stille kritiske/kvalificerede spørgsmål

    - at have afstemninger i klassen







    Det begynder i faget Demokratid



    Legepladsprojektet er en del af 'Demokratid', et fag Sct. Nicolai Skole selv har udviklet. Det giver eleverne medindflydelse på skolens beslutninger, og arbejdet med den nye legeplads er lagt ud i en arbejdsgruppe, hvor elevråd, skolebestyrelse, lærere og skolens ledelse arbejder tæt sammen. Hos Elverdal blev vi ringet op af elevrådsformand Josefine Christiansen fra 8.B, som ville høre, om vi kunne tegne et forslag til skolens nye legeplads til 3.-5. klasserne.To lærere, Lasse Jensen og Dorte Olsen, er med i elev-arbejdsgruppen. Lasse understreger dog, at lærerne er klart underrepræsenterede i processen. De fungerer mest som elevernes advokater og back up. Igennem vores flere måneders samarbejde er det tydeligt, at eleverne er godt klædt på til at stille kvalificerede og kritiske spørgsmål til legepladsens design og legefunktioner.






    Mynte 5.A. og Josefine 8.B.



    I stedet for at sidde og snakke, så kan man løbe rundt på legepladsen ... vi kommer til at bevæge os. Det bliver bare sjovere, når der er noget mere ved det.

    Mynte 5.A.




    Koncept: 3-i-1 forløb



    Sct. Nicolai Skole ønskede at få flere typer af bevægelsesfunktioner: parkour, junglebane, balanceredskab til samarbejdsøvelser og læringslege i underlaget.

    Elverdals koncept for legepladsen er et 3-i-1 forløb med flere bevægelsesforløb på langs og på tværs. Det giver mange børn mulighed for at lege samtidig og det er altid nemt at finde nye udfordringer. Desuden kan man udfordre hinanden i at komme først gennem banen.

    REDSKABER:

    - Balancebane
    - Højt parkour / klatreredskab
    - Klatrepæle
    - Klatremur
    - Læringsleg
    - 20 meter løbebane

    Her har børnene mulighed for både at lege i større fællesskaber og for sig selv. Der vil opstå møder mellem børn, der vil forskellige ting, og her skal gives plads og vises forståelse for hinanden. Det træner den demokratiske dialog.


    Som legepladsproducent har vi hos Elverdal stor erfaring med brugerinddragelse.




    Hvordan har I arbejdet med legepladsprojektet?



    Josefine:
    I arbejdsgruppen fandt vi frem til, at der skulle være noget, så alle kan lave noget på samme tid. At der skulle være mange forskellige måder at bruge denne her legeplads på.

    Mynte: Det skulle jo ikke være sådan, at der kun var én ting, der var fed, og de andre ting bare stod der. Vi var meget enige om, hvad det var, vi vil bruge den til. Også at den ikke kun er til frikvarteret. Man skal også kunne lave nogle opgaver. Hvad kalder man det – lige hurtigt ud og have to minutters luft. I stedet for kun at løbe frem og tilbage, så skulle der også være noget, man kan bruge i timerne.

    Josefine: Vi tog alle tegningerne frem (fra forskellige arkitekter og legepladsfirmaer, red.) og snakkede om, hvilke vi bedst kunne lide, og så sendte vi dem ud i klasserne på hele skolen. Selvom folk havde forskellige ideer, var vi hurtigt enige om, hvad vi gerne ville gøre med den legeplads.

    Josefine: Den her legeplads er til 3.-5. og 6. klasserne. Men vi tænker, at de ældre elever også kan være med. Jeg kan lige forestille mig selv i femte klasse, der løber ud og leger på den legeplads.

    Mynte: I stedet for at sidde og snakke, så kan man løbe rundt. Jeg ved ikke, hvordan man skal forklare det … vi kommer til at bevæge os, det bliver bare sjovere, når der er noget mere ved det.

    Josefine: Vi fortalte alt det til Jimmi (Elverdals konsulent, red.), og han lyttede rigtig meget til det, vi sagde. Da vi fik tegningerne, kunne man godt se vores ideer gennem tegningerne. Alle var glade og syntes, at de var blevet hørt.

    Mynte: I femte klasse er det jo ikke sådan, at man ’går på legepladsen’, men det er jo stadig sjovt. Og nu hvor vi selv har været med til at bestemme, ved vi jo, hvad vi går ind til.

    Lad os sige, at det kun var 9. eller 8. klasse, der var med til at bestemme - det er jo ikke dem, som bruger den allermest. Jeg tror, at alle klasserne er glade for, at de har haft medbestemmelse.




    Er der noget, som har været svært undervejs?


    Josefine: Vi tænkte først, at vi kunne putte alt sammen ind, men det kunne vi slet ikke. Fx faldzoner er vigtige, så eleverne ikke rammer hinanden og slår sig.

    Mynte: Man tror, at det bare er at bygge den, men der er meget planlægning. Man skal vide meget om det. Vi skulle også snakke sammen med de andre, og vi skulle søge pengene til den.

    Josefine: Tålmodighed. Jeg kom ind i arbejdsgruppen i syvende klasse, og hende, som var formand dengang, er gået ud nu.



    I arbejdsgruppen fandt vi frem til, at ... der skulle være mange forskellige måder at bruge denne her legeplads på.

    Josefine 8.B.






    Hvad har I lært?



    Josefine: Jeg har lært, hvor meget det faktisk kræver at lave en legeplads. Det kræver meget mere, end jeg lige troede: - At få sendt tegningerne ud til klasserne, få feedback, ændre nogle småting og få snakket med lærerne om budget og det hele.

    Det at den bliver bygget - det er ligesom at vinde en sejr. Man lærer at tage én ting ad gangen, så er det meget mere overskueligt.

    Vi er en byskole, så får jeg helt klart også glæde af legepladsen, når jeg går ud. Den er her jo stadig. Det er jeg da stolt af. Man kan se tilbage og tænke - Ej hvor er det fedt, at min skole fik mig med ind i det projekt.

    Man skaber ligesom glæde for andre. Bare det at se børn lege på den en dag, bliver man jo også rigtig glad af.


    Mynte: Lad os sige, når jeg går i gymnasiet, så kan man komme tilbage og sige, det har jeg lavet. Så kan man tænke på, hvor lang en proces det var, og være stolt af, at det har man været med til.

    Man kan også tænke på, at det ikke kun er en selv, der er glad for den. Det er der mange andre mennesker, som er.