Den lille legeplads – Plads til mere end en gynge?

    Kan man indrette en lille legeplads, der giver rum til masser af sjov leg både for de mindste og de lidt større børn? Hvilke legeredskaber skal vi vælge, hvis vi ikke har særlig meget plads? - Er det noget, I går og tænker over, så kan vi hjælpe jer.


    Hos Elverdal har vi erfaring i at udvikle legemiljøer i alle størrelser. Fra de helt store parklegepladser, skolers og institutioners udearealer, til små legespots i byrummet, boligområder eller ude i naturen.

    Vi arbejder for at skabe ’den gode legeplads’, der både giver børnene et udendørs frirum og er et læringsrum. Her kan børnene selv lave reglerne for legen og udforske verden gennem kroppen. En god legeplads, synes vi, skal give bredtfavnende legemuligheder, som udfordrer og barnet kan vokse med. Den er et sted, som familier elsker at komme tilbage til, og giver spændende legeaktiviteter på forskellige niveauer.


    Få et lille areal med mange legemuligheder

    Trænger jeres institutions legeplads til at blive renoveret? Skal den lille bypark have et legespot, eller tænker I på at lave en legeplads i boligforeningens gård? Ofte er brugergruppen en sammensat gruppe, og der skal gerne skabes et legemiljø for flere aldersgrupper. Når vi arbejder med et mindre areal, kigger vi på at vælge en sammensætning af legeredskaber med høj legeværdi. Legeværdier er den måde, legepladsredskaberne kan stimulere barnets motoriske, emotionelle og sociale udvikling.


    I legepladsløsningen ser vi på hele rummet - også fladerne. Striber og grafik i belægningen udvider lege- og læringsrummet, og vi arbejder med at skabe niveauforskelle, fx bakker, balancetoppe, kanter eller indbyggede trampoliner i underlaget.


    Til det lille areal skal man også tænke på at skabe opholdssteder, da børnene jo ikke kommer alene. Der skal være mulighed for, at forældre og voksne kan sidde i nærheden af børnenes leg. Måske skal der skabes læ, skygge og afskærmning med enten grøn beplantning eller et hegn.


    En skæg og hyggelig legeplads i det offentlige rum bliver hurtigt et populært sted at mødes både for børnefamilier, bedsteforældre eller børnehaver på tur. Vi gør det nemt for jer at indrette legepladsen, og vores arkitekter, designere, håndværkere og montører kan hjælpe jer hele vejen.


    Vi udvikler sammen med dig

    En lille legeplads kan man fx indrette med et enkelt større legeredskab sammen med et par mindre legeredskaber. Større legeredskaber, der passer til små arealer, er junglebane-elementer, klatretårne, klatrenet eller gynger. De lægger op til spontan og hurtig leg som at svinge, gynge eller klatre, og man kan både lege flere sammen og alene.


    For at legepladsen bliver langtidsholdbar, skal der være udfordringer, som barnet kan vokse med. Tager man gyngen, vil det lille barn ofte slet ikke kunne få nok af at blive gynget. Senere øver barnet sig i selv at gynge, og når balance og rytmefornemmelse er plads, skal der prøves nye ting som at gynge højt op til træernes blade eller at stå op på gyngen.


    Et andet legeredskab med masser af udfordringer, som barnet kan vokse med, er en junglebane. På en lille junglebane for de 1-6-årige kan barnet i sikre omgivelser øve sig i at klatre op og finde balancen på ujævne underlag. Banen er designet, så de mindste børn kan finde støtte i stolperne, mens de øver sig i at balancere på gangbroer og stubbe. For de lidt større børn bliver balancen udfordret på junglebanen, når der kommer fart i benene. Så bliver det til hurtig tagfatleg i ’jungleskoven’, hvor der både hoppes ned og op, klatres over og under.


    Vil du have inspiration til sammensætning af legeredskaber til den lille legeplads, har vi skabt en linje af Elverdal pakkeløsninger til både små og større pladser. Du kan finde dem under produkter.


    Bliv også inspireret af projekterne til bygaden i Sandviken, Skovvangskolen. Naturlegepladserne Dannebrogspladsen, Bagsværd Fort og Dollerup Bakker. Se dem under referencer.


    Tjekliste



    1. brugergruppe

    • HVILKE ALDERSGRUPPER BRUGEr PLADSEN?



    2. aktiviteter

    • sÆRLIGE ØNSKER FOR LEG OG/ELLER TRÆNING?




    3. oMGIVELSER

    • er der et LOKALHISTORISK EMNE, PERSON ELLER STIL
    SOM DER SKAL TAGES UDGANGSPUNKT I?


    • SKAL STEDET BEPLANTES OG/ELLER afskærmes?



    4. opHOLD

    • HVILKE OPHOLD/ZONER SKAL DER VÆRE?

    • SKAL STEDET HAVE BELYSNING om aftenen?