Roskilde Private Realskole

    Legepladsen er udformet med redskaber, der inviterer til både leg og ophold og skaber rammer for en aktiv hverdag. De mange opholdsflader gør det muligt at inddrage området i undervisningen, hvor opgaveløsning og fælles aktiviteter kan foregå udendørs under åben himmel.


    Legen er lav og integreret i terrænet, hvor niveauforskelle, varierede overflader og farver bidrager til et urbant og identitetsskabende udtryk, der understøtter Roskilde Private Realskoles profil og værdier.


    Legepladsen rummer blandt andet et stort klatre- og opholdsanlæg, boldbane, fire trampoliner, en bred rutsjebane samt vippende balanceelementer. Derudover findes gyngende og roterende flader, forskellige balancereb og plateauer samt taktile elementer, der inviterer til klatring, balance og sanselig leg. Som kontrast til de mere aktive zoner er der etableret en rolig opholdszone med hængekøjer, der indbyder til afslapning og socialt samvær.



    Placering

    Dronning Margrethes Vej 6

    4000 Roskilde

    Byggeår
    2025

    Referencenummer
    11025