Stort gjort småt – bliv inspireret af denne reference
Nordvangskolen blev bygget i 1950 efter datidens designlinjer med både store arkitektoniske og håndværksmæssige kvaliteter. Tiden bliver kaldt guldalderen i dansk arkitekturhistorie, en byggekunst hvis værdi kan gå tabt under renovering af bygninger og udearealer.
Nordvangskolens eksisterende arealer var heller ikke sjove at opholde sig på, da der ikke var noget at foretage sig, og muligheden for at være fysisk aktiv var ikke gode nok.
Da vi fik redesignopgaven af uderummet og legepladsen, ønskede vi både at tage hensyn til eksisterende rumligheder samt skabe bro og tage uderummet med ind i nutiden.
Skolens uderum var indrettet traditionelt med store åbne arealer, der ikke længere var tidssvarende. Et nyt design skulle til for at leve op til ’Det gode skoleliv’ i det 20. århundrede, som er helt centralt for Nordvangskolens arbejde.
Skolens personale og forældre ville understøtte legen og lysten til bevægelse.
Skolegården er et aktivitetsrum
Alle skolegårde har et stort potentiale i at fremme
det fysiske aktivitetsniveau. Derfor lagde vi i vores
designoplæg vægt på, at der i indretningen af
skolens uderum blev skabt et uderum med rig
mulighed for mangeartede aktiviteter, bevægelser
samt adgang til at udfolde sig i sjov leg. Her skulle
også være grobund for læring, og uderummet skulle
udstråle identitet og blikfang.
Skolegården skulle indeholde ’et hav’ af
legemuligheder, indtænkt i gode og trygge rum i børnenes egen skala.
Underinddeling af udeområderne
Det at færdes og lege i meget store og åbne uderum kan være en stor udfordring for nogle børn. De vil reagere med at blive passive og
trække sig væk fra aktiviteterne og særligt for det sensitive
barn er det vigtigt at kunne vælge at lege i en mindre gruppe - gerne i et område som er skærmet.
I vores design lagde vi vægt på at vi skabte mindre
rum samt hyggelige miljøer for indskolingen,
mellemtrinnet samt udskolingen.
Der blev installeret legeredskaber til fysisk aktivitet,
som forbedrer børn og unges motorik,
indlæringsevne, trivsel og sociale kompetencer fx
adfærd i klasselokalet. Udviklingen af børnenes
generelle sundhed understøttes hermed.
Vi har nytænkt den store skolegård og udfordrer det
traditionelle billede af uderummet. Alt i alt er der
skabet et anderledes, aktive og legesyge
udeområder, som udfordrer eleverne og giver
mulighed for mange timers ophold og social
interaktion.
De store arealer gjort hyggelige
Skolens udeområder blev opdelt i seks rum:
Område 1 - den store skolegård BYEN
Stor legeplads, opstregning og malede felter giver nye rum for leg og aktivitet. Udover funktioner som trampolinhop, bordfodbold, stangfodbold og basket og læring, findes der tomme cirkler, hvor børnene selv kan tegne et ostespil, en hinkerude, et alfabet etc.
Der er tilført grønne farver som spiller flot op imod de røde murstensbygninger.
Område 2 – den grønne HAVE
Rum i rummet med ny beplantning for læring, gruppearbejde og fordybelse. Her er en sansehave med tre forskellige rum, et udendørs klasselokale samt et opholdsområde.
Område 3 – den vilde JUNGLE
Ny gynge, karruseller og masser af balanceredskaber skaber sammen med to svævebaner et både udfordrende og sjovt junglebane-forløb. Bålhytten er suppleret med nye vægge samt bænke.
Område 4 – fart på BJERGET
Rumopdelt med fire forskellige opholdsrum med ny beplantning, en stor trappe samt en udfordrende BMX-bane.
Område 5 – fordybelse i BIBLIOTEKSHAVEN
Plads til undervisning og fordybelse. Ny beplantning skærmer for parkerede biler og seks store bøger fungerer som scene, opholdsmøbler samt plantekumme og giver rummet identitet.
Område 6 – mødet på GADEN
Stor pannabane, ostespil, streetbasketcirkel samt trampoliner. Den grønne farve går igen i belægningen, hvor malede cirkler bryder løbestriberne, hvilket skaber en flot sammenhæng mellem alle skolens udeområder.
Alle tiltag er valgt ud fra elevernes, lærernes samt skolebestyrelsens ønsker og input.
Forskningen har lært os
For lidt fysisk aktivitet i skolegården er et komplekst problem. Charlotte Pawlowski har i sin ph.d. afhandling identificeret 12 faktorer, som har indflydelse på børns fysiske aktivitet i
frikvarterne.
Så når man ønsker at styrke børnenes fysiske aktivitet, så skal man have øje for kompleksiteten, og at børn har forskellige oplevelser af, hvad der påvirker deres fysiske aktivitet.
Charlotte Pawlowskis faktorer
1) kropsligt selvværd og evne
2) køn
3) kønnet skolekultur
4) påvirkning fra venner
5) konflikter og eksklusion
6) plads- og stedsoplevelse
7) mangel på legefaciliteter
8) understøttelse af udendørsleg
9) brug af mobiltelefon og tablets
10) frikvarterslængde
11) organiserede aktiviteter og
12) vejret
Gode råd - få mere undervisning ud
✓ Skab et fysisk afgrænset og foranderligt uderum
✓ Sørg for et overdække til dårligt vejr
✓ Sørg for at de fysiske rammer gør det let at afkode (er der vild eller rolig leg?)
✓ Giv underviserne redskaber til udeundervisningen
Gode råd - til inkluderende uderum
✓ Lav et rum, der ikke minder om en klassisk legeplads
✓ Udtrykker mangfoldighed og indbyd til selvvalgte og lærerstyrede aktiviteter
✓ Skab elementer, som kan aktivere
✓ Nytænk traditionelle faciliteter fx rundt gyngestativ og mange optegnede baner
✓ Lav mange rum i rummet
✓ Lav hæng ud-steder til afslapning
Læs mere i folderen ’Drøn på undervisningen’ fra Kræftens bekæmpelse, Realdania og Lokale & Anlægsfonden.
