Vadum Bypark - en lille kompakt legeplads med mange legefunktioner

    I Vadum Bypark ønskede Vadum Samråd og Aalborg Kommune at etablere en legeplads til de mindre børn i alderen 0-6 år. Legepladsen var et stærkt ønske fra de lokale dagplejere, og målet med den er at skabe et godt mødested i
    nærmiljøet for både dagplejerne, institutioner og familier.

    Vi har lavet en lille kompakt legeplads til Byparken med mange legefunktioner og legeværdier. Til det afgrænsede areal har vi arbejdet med et tæt design og labyrintiske legeruter igennem klatretårnene og rundt om legeredskaberne.

    For at skabe legemuligheder for hele aldersgruppen har vi inddelt pladsen i zoner med forskellige funktionaliteter:
    Legetårne, sandkasse med lille rutsjebane og et gynge- og vippeområde.

    Her kan børnene både kan fordybe sig i egne legeuniverser og udforske legeruterne med masser af motoriske udfordringer, som de kan vokse med. Her er altid noget nyt at prøve af.




    Materiale - Vadum Bypark


    Tre zoner til forskellige funktioner


    Et roligt område for de mindste - med sandkasse, lille bakke med rutsjebane og en lav gynge.

    Et klatreområde med tre legetårne, høj rutsjebane og jungleelementer.

    Et område med gynger, vipper og snurrekarussel, hvor der kan leges mere vildt.

    Model - Vadum Bypark - zoner, sandkasse, rutsjebane, gynge, karrusel, vippe, jungleelementer, legetårne




    Mange legeværdier


    Legetårne med jungleleg:

    Til legepladsen har vi designet legetårnene i Theodor modulsystemet med jungleelementer. De giver både udfordrende legefunktioner for de lidt større børn samt lave funktioner til de mindre børn.

    De tre Theodor legetårne er i forskellige højder og design.
    Tårnene er forbundet af balancebro og klatrenet. Der er flere op- og nedgange i form af klatrenet, klatregreb, buet stigeopgang, rutsjebane og brandmandsstang.


    Sandleg: Stor sandkasse med et bord og bænkesæt ved en legehusfacade og sandsi.

    Lav rutsjebane: Gummibakke med lille rutsjebane.

    Gynger: Fugleredegynge og sadelgynge.

    Snurre og vippe: Et dobbelt vippedyr, hvor man kan sidde to, samt en enkel lodret snurrekarrusel.


    Landskab: Gummibelægning, træbroer og plantebede.

    Vadum Bypark - Theodor på rutsjebane, legetårn


    Vadum Bypark - Theodor på legetårn


    Et helt lille landskab med huse, passager, højde og øer

    I sin helhed fremstår Vadum Byparks legeplads som et lille landskab med huse, passager, højde og øer. Med stier, plantebede og træbroer har vi inddelt pladsen i tre zoner, så legen deles op, og både de små og større børn i aldersgruppen kan finde et væld af legemuligheder og udfordres på motorikken.

    I det ene hjørne kan de mindste børn lege i et roligt område med en stor sandkasse, gummibakke og lav rutsjebane. Et andet hjørne er til de mere vilde lege, der skal have plads – her er gynger og snurrekarrusel, og i det tredje hjørne kan de større børn lege klatre- og fangelege igennem landskabet af legetårne med jungleleg.

    Landskabet på legepladsen er formet med plantebede, broer og høje, hvor børnene kan løbe rundt og gemme sig. De mindste børn har særlig gavn af forskellige teksturer, at dufte og røre ved ting og få varierede sansestimuli. Vi har anvendt enkle redskaber i træ, stål, reb og gummi, der passer til resten af parken. Med sine naturfarver falder legeområdet ind i de grønne omgivelser og parkens øvrige parkour- og fitnessområder.


    Er du interesseret i at høre mere?

    info@elverdal.dk
    (+45) 35 13 32 22



    Placering
    Vadum Bypark
    9430 Vadum


    Byggeår
    2020


    Referencenummer
    7892