Silkesommerfugl Alingsås
I løbet af 1700-tallet var Alingsås en vigtig industriby, og en af de mest fremtrædende aktiviteter var tekstilproduktion, herunder silke.
Med afsæt i denne historie har Alingsås Kommune efterspurgt hjælp til at designe en legeplads med temaet silkeproduktion for at fremhæve lokalhistorien.
Elverdal har designet en legeplads der illustrerer hele cyklussen af silkeproduktion, fra ægget der bliver til larve, som danner puppe, til de endelige silketråde.
Her er nogle af legeelementerne:
Silkesommerfuglen:
En stor klatrestruktur med net, klatregreb, tunneller og rutsjebane, der skaber et iøjnefaldende og unikt udtryk.
Silkelarven:
En larve man kan klatre indeni og udenpå.
Puppe:
Balance- og klatreudstyr formet som puppe-reder.
Morbær:
Repræsenterer silkelarvens føde udført som skulpturelle balanceelementer på legepladsen.
Silketråd:
Tråd-spoler og ruller udført som motorikbaner.
Besøg legepladsen i Alingsås og oplev, hvordan historien om silke bliver til en spændende leg for børn i alle aldre.