Landskrona Citadellet – historisk temalegeplads  

    Hvordan var det at leve i Landskrona i slutningen af middelalderen? Elverdal har udviklet en finurlig temalegeplads for Landskrona by og Statens Fastighetsverk som del af byens vision for at åbne det historiske Citadellet op og tiltrække flere besøgende.

    Ideen bag legepladsen var at skabe en fortælling om forsvarsfæstningen, handelsstaden og Landskronas byhistorie, og gøre Citadellet til et sjovt og hyggeligt udflugtsmål.

    "Det är en fantastisk plats för lek", mener Tora Broberg, stadsmiljöchef i Landskrona. "Vi försöker på olika sätt knyta an till miljön och särskilt citadellet".








    Pladsens mange muligheder


    Legepladsen er gennemgående lavet i træ, malet i røde og okkergule farver, så den passer ind i det historiske miljø og naturlandskabet omkring Citadellet.

    Legearealet er indrammet af en bred træramme, der holder på sandunderlaget og fungerer som gangsti - også ind over pladsen, hvor legearealet er opdelt i 3 zoner af to gangbroer på tværs.

    På legepladsen kan man lege i Havnen, Byen og selve Citadellet med fængslet i det bageste hjørne! Hvert område med sin egen fortælling og egne kendetegn. Tilsammen inspirerer de tre legeområder til eventyrlig leg for både børn og voksne i et historisk miljø.

    Elverdal har specialdesignet legeprodukter til det historiske tema, fx facadeprofiler inspireret af Citadellets bygninger, våbenskjolde, balancebro udformet som kærre bag træhest, et bredt træskib med mast, hønselegefigurer m.m.


    Funktioner


    Den rektangulære legeplads er indrammet af en træramme i gangbredde med to tværgående gangbroer, der inddeler legepladsen i 3 områder – Havnen, Byen og Citadellet.


    Havn: Legeskib med rutsjebane, klatrenet, bæltegynge, gyngeskib og balancestubbe.

    Byen: Byens markedsplads’ består af legeredskaber til både aktiv og rolig leg for mindre børn: balancebro, klatrestativ, legehuse, gynge, balancebane og karrusel.

    Citadel: Stort multiredskab med rutsjebane, rutsjerør, netbro og kravlenet, legehus-fængsel, balancebane for de større børn.

    Hvert område har et afgrænset siddeområde med små bænke.





    Kort om Citadellet 

    Citadellet – Landskrona slot ved Øresund var et vigtigt knudepunkt for handel, militær og søfart i slutningen af Middelalderen med sine høje mure, fængselsceller og en 70 meter bred voldgrav. Fra fæstningen holdt kongens mænd styr på tingene.

    Først den danske kong Christian 3., som opførte fæstningen tilbage i midten af 1500-tallet, og cirka 100 år senere blev den udbygget af den svenske konge, efter at Danmark havde tabt Skåne i 1658.


    Er du interesseret i at høre mere? 



    Placering
    Citadellet, Landskrona
    Sverige


    Referencenummer
    3974

    Byggeår
    2018