Englandsparken
Englandsparkens nye legeplads er skabt til at give børn i alderen 0-12 år en spændende legeoplevelse. Ønsket var at skabe en finurlig identitet der henvender sig til både de mindste børn fra 0-3 år og primært til børn fra 4-12 år. Med et særligt fokus på motorik og bevægelse, tilbyder legepladsen innovative legeredskaber, som skiller sig ud fra de nærliggende legepladser og aktiviteter.
Legepladsens design er inspireret af lokale børns idéer fra afholdte workshops, hvilket skaber en stærk følelse af ejerskab og stolthed blandt kvarterets børn og familier. Målet er at skabe et levende miljø, hvor børn og voksne kan mødes og nyde parken sammen. Englandsparken, der tidligere var præget af manglende liv og tryghed, er nu på vej til at blive et nyt vartegn for området.
Legepladsen er opbygget med unikke, specialdesignede legeredskaber, der fremmer kreativ leg og er tilpasset parkens behov. Materialerne er nøje udvalgt for at sikre nem vedligeholdelse og lang levetid, mens gennemskuelige og lette materialer øger sikkerheden og trygheden i området. Alt er designet med tanke på holdbarhed, sikkerhed og en legende identitet, der skaber glæde og fællesskab for hele lokalområdet.
Kontakt
info@elverdal.dk
Placering
Englandsparken
Englandsvej, 2300 København, Danmark
Byggeår
2024
Referencenummer
10429