Fantasileg i Hjortens Kvarter
I Hjortens Kvarter ligger legepladsen mellem husrækkerne og skaber et fælles mødested for hele kvarterets beboere.
Legepladsen selvfølgelig inspireret af hjorten og af dyrelivet i Tueholmsøen, der ligger tæt ved. Designet er organisk og smelter ind i omgivelserne.
Vi har lavet et legeunivers, der lægger op til fantasifulde rollelege. Du kan følge hjortens fodspor henover legepladsen, 'svømme' med fiskene i tønden på søen, hoppe igennem fiskenes luftbobler, vippe eller sejle afsted på den lille båd ud på eventyr.
Legemulighederne er primært henvendt til de 1-5-årige og tilgodeser børnenes motoriske niveau og legeønsker. Her er både karrusel, trampoliner, vippeskib, balancebane og facade-legehus, der nok skal sætte fantasien i gang.