Reference Børnehuset Fælleden - et TRUST projekt til børnehaver

    Under ByK med TRUST samarbejdet har landskabsarkitekter Kragh & Berglund designet legepladsen til den midlertidige daginstitution Børnehuset Fælleden. Elverdal er rådgiver på legepladsen, leverer legeredskaber og står for etablering. Børnehuset er et midlertidigt 3-årigt pavillonbyggeri, mens der bygges en permanent bygning for daginstitutionen og børnehaven på Artillerivej. Det har derfor været vigtigt at skabe en legeplads i gode og robuste materialer, der kan genbruges i andre projekter.

    Grønne områder med balanceleg

    I legepladsens design har landskabsarkitekterne lagt vægt på at skabe frodigt beplantede områder, der forbinder Børnehuset til Amager Fælleds grønne natur. Her er derfor plads til at løbe rundt, kravletunnel og redskaber til balanceleg på svellerne og slå kolbøtter på kolbøttestængerne. Legepladsen har også klatreanlæg og et stort gyngestativ med flere gynger.

    Sociale samlingssteder

    Legepladsen har flere store træterrasser, hvor børnene kan samles og lege på tværs af vuggestue og børnehave. Her er legehuse og sandkasser til de mindste børns leg med solsejl, der kan give læ og beskytte mod solen.

    TRUST - midlertidige legepladser i Københavns Kommune

    Elverdal er underleverandør og bistår med legepladsrådgivning til TRUST-samarbejdet, der hjælper Københavns Kommune med renoveringen af de mange uderum til børn og unge i de forskellige institutioner.


    Læs mere om Elverdals rådgivning og TRUST-legepladser her.



    Placering

    Artillerivej 69K
    2300 Kbh. S


    Byggeår
    2019


    Referencenummer
    7002