Bygningsarbejder ikon

    Design af skolegårdens uderum

    Skolernes pligt til at sikre at eleverne får motion og bevægelse hver dag kan opfyldes med undervisning i fag som idræt, men også i understøttende undervisning, hvor undervisningen i fx tyske remser trækkes ud i skolegården. Men legepladsen på en skole er også et frirum for børn og unge, der skal være trygt og rumme udfordringer for børn i mange aldre og med mange forskellige behov.

    Skal du designe en ny legeplads til en skole? Så er vi din professionelle samarbejdspartner med rådgivning fra start til slut, og du vil her kunne læse mere om skolernes pligter i forhold til at tilbyde elever daglig motion. Derudover vil du kunne få nyttig viden om disponering - samt få inspiration til design - af det gode uderum.




    Bevægelse i undervisningen

    I den danske folkeskole er der krav om 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Formålet med dette er at fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration.


    Alt tæller med, også når man får pulsen op i et frikvarter, fordi man drøner af sted fx på en karrusel. Idéen er kort sagt, at skolen skal have nogle legeredskaber i uderummet, som motiverer eleverne til leg, samtidig med at redskaberne kan bruges i undervisningen.


    Man taler om fire tilgange til bevægelse i undervisningen.


    Model for bevægelse





    Uddybning af de fire tilgange til læring



    1) Kropslig forankret læring
    Kroppen bruges til at arbejde med læringsmål, og kroppen er aktiv i læringsprocessen. Her arbejdes med belastning, hastighed, rotation og acceleration.


    2) Power breaks
    Power breaks på 5-10 min. kan anvendes i lektioner, hvor man ønsker at øge elevernes opmærksomhed og motivation. Redskaberne kunne være et klatrenet eller en trampolin til at hoppe syv-tabellen på.


    3) Fysisk aktivitet
    Ved fysisk aktivitet trænes kroppens styrke og udholdenhed. Termoplast eller høje barrer er redskaber, der kan bruges til at træne med egen kropsvægt for at opnå fysisk aktivitet.

    4) Motorisk træning

    Motorisk træning er udvikling af de grundlæggende sanser som vestibulærsansen, taktilsansen og kinæstesisansen. Træning af disse sanser har vist sig at have afgørende betydning for at lære optimalt. Et eksempel kunne være leg på en karrusel.

    Du kan læse mere om bevægelse og læring her.


    Hvordan opbygger og skaber vi de bedste uderum?

    Vi arbejder med fire begreber, når vi skaber en legeplads:


    Opbygning af den perfekte legeplads





    Den generelle disponering af uderummet til skoler


    Et veldisponeret uderum på en skole tager ofte udgangspunkt i skolens hovedindgang. Det er her de fleste elever ankommer om morgenen, og det er også her forældre, skolens gæster og personale bydes velkommen. Derfor er det vigtigt, at man allerede ved indgangen får oplevelsen af, at dette er en skole med fokus på samvær, bevægelse og læring, – eller hvad man som skole gerne vil signalere.


    Er tanken at investere i et stort og iøjnefaldende legeredskab eller en hovedaktivitet? Så kan hovedindgangen være en god placering. Det er en god idé at anlægge en større fælleszone centralt i forbindelse med hovedaktiviteten, hvor alle elever kan samles fx i forbindelse med idrætsdage og første skoledag.


    Rolige redskaber placeres i den ene ende af fælleszonen og vilde placeres i den anden. Ved alle aktiviteter bør der være mulighed for ophold. Opholdsstederne kan have forskellig karakter, normalt ville vi placere afslappende elementer fx en bænk ved de rolige redskaber og mere flygtige elementer ved legeredskaber af vild karakter.


    En god idé at huske i designet til legepladsen

    • Forskellige rumligheder – både nogle store og åbne og nogle mere afgrænsede.

    • Forskellige legeredskaber dvs. stationære og dynamiske redskaber til forskellige typer leg.

    • Redskaber der kan facilitere mange børn på én gang.

    • Der skal være noget højt, hvor man kan klatre op og få udsigt over det ofte ret store areal.

    • Både tydelige og mere indirekte læringselementer i indretningen, belægningen og i valget af redskaber.

    • Opholdsmuligheder skal variere mellem at sidde, ligge, stå og hænge-ud samt mulighed for at få og mange kan mødes.

    • Beplantning i form af græs, træer, buske og blomster som medspiller til at definere rummet og bryde med de ofte hårde overflader



    Ud over funktionerne på legepladsen skal der tages stilling til følgende

    • Må man kunne kigge ind på arealet/aktiviteterne?

    • Har flere brugergrupper mulighed for at benytte arealet? Bliver skolen brugt uden for normal åbningstid?

    • Er der trygge rammer? Lys, åbenhed, hegn og personale?

    • Skal arealet fungere om vinteren, i regnvejr eller er området udsat for vind?

    • Hvordan passer redskaberne ind i omgivelserne? Forholder de sig fx til om bygninger er af nyere eller ældre dato?

    Pladser med stærk identitet og tydelige funktionstemaer øger brugen.


    Se her et udvalg af vores referencer

    Se alle referencer