Vippe - stå dobbelt
Denne vippe er på mange måder en anderledes vippe - både i forhold til form og funktionalitet.
På dette legeredskab leges der stående, hvilket øger udfordringerne ved at holde balancen og gør vippe velegnet til børn, der søger krævende fysiske aktiviteter og måske vildere leg.
At holde balancen, hvor man ikke selv bestemmer rytme og timing, men skal tage hensyn til andres bevægelser, kræve ekstragod kropskontrol og krydskoordinering mellem ben- og armmuskler.
I forhold til designet adskiller denne vippe sig også markant. Den klassiske vippe består af en kraftig bjælke eller stolpe i træ eller stål, denne består af fire. Dette giver plads til at kunne stå med spredte ben, hvilket hjælper til at holde balancen, men også plads til at man kan stå flere i hver ende af vippen.
Dette legeredskab er 4 meter langt og når op på en maksimal højde på 1,3 meter.
Ståldele er rustfrie.
Vippen har et robust design, og er tegnet til placering i flere forskellige offentlige uderum fx ved boligforeninger, parker eller skolegårde.