Vippe - fjedrevippe to sæder rustfri stål blå
Fjedrevippen er skabt til samspil og sansemotorisk udvikling. Med plads til to børn inviterer vippen til fælles leg, hvor børnene kan samarbejde, grine og finde en fælles rytme.
Vippen måler 145 cm i længden, 45 cm i bredden og har en højde på 85 cm. Den er konstrueret med stel, håndtag og fodstøtter i rustfri stål. Vippen er også udstyret med sæder i HPL, der er placeret, så børnene sidder ansigt til ansigt. Det enkle formsprog og vippens farver, gør den let at integrere i mange forskellige legepladsdesigns – fra børnehaver og skoler til offentlige uderum.
Fjedrevippen styrker både labyrintsansen og muskel-ledsansen. Gennem den gyngende bevægelse lærer børnene at mærke og regulere kroppens bevægelser, mens de samarbejder om at holde vippen i gang. Samtidigt udvikles de sociale kompetencer som kropssprog, empati og interaktion, når børnene aflæser hinanden for at dele oplevelsen og finde en fælles rytme. Det skaber både grin og grobund for relationer.