Vippe - fire sæder robinie
Vippen er udstyret med fire sæder, så børnene kan vippe flere ad gangen og skabe sjove oplevelser sammen.
Vippen er designet i robinietræ med fire anti-slip sæder, to i hver ende, så børnene kan sidde trygt parvis og grine til hinanden. Ved hvert sæde er der monteret et rustfrit stålhåndtag, der sikrer, at børnene har et solidt greb, mens de vipper op og ned. Under vippen er der placeret et gummihjul i hver ende, der reducerer stødet fra vippen og gør landingen blød og komfortabel.
Denne vippe fungerer som et socialt legeredskab, der motiverer børnene til at lege sammen og få vippen til at bevæge sig. Det er derfor en vippe, som vil skabe stor glæde og fællesskab for børn på legepladser i fx institutioner, boligforeninger eller skoler.
Vippen måler 390 cm i længden, 73 cm i bredden og 75 cm i højden.