Vandleg - vandlegesystem m to render, et kar og en mølle
Vandlegesystemet skaber en spændende vandrejse gennem flere niveauer. Her kan børnene igennem legen udforske vandets fascinerende bevægelser og kræfter.
Systemet består af to vandrender, et vandkar og en vandmølle, alle hævet op på ben i rustfri stål, så vandet kan strømme gennem tre niveauer, inden det når jorden. Designet giver børnene en spændende mulighed for at styre vandets vej gennem systemet og opleve vandets kraft i forskellige højder.
Forløbet starter ved en vandpost, hvor vandet lukkes ind i den første vandrende. Børnene kan herfra vælge, om vandet skal løbe videre ned i et vandkar ved hjælp af åbne- og lukkemekanismen i randen. Når vandet strømmer ud i karret, skaber det et lille vandfald, som giver børnene mulighed for at mærke vandets styrke, hvilket skaber en taktil og sanselig dimension til vandlegen.
Fra vandkarret kan vandet ledes videre ud i den næste vandrende, hvor børnene igen kan styre vandets vej og vælge, om de vil lade det strømme videre til vandmøllen, som er forløbets endestation. Denne afslutning giver børnene en oplevelse af, hvordan vandets kraft kan skabe bevægelse og få møllen til at dreje.
Med en længde på 384 cm, en bredde på 81 cm og en højde på 126 cm tilbyder vandlegesystemet et rummeligt legeområde, hvor flere børn kan lege sammen samtidig. Hele systemet er udført i rustfri stål, som gør det særdeles velegnet til udendørs legepladser, hvor børnene kan eksperimentere løs med vandet bevægelser.