Svævebane - enkelt stål 25,1 m bakketop
En svævebane er et perfekt redskab til de mere vilde lege med fart over feltet og sus i maven. Denne svævebane har et enkelt og funktionelt design, der gør den let at integrere i legepladsens terræn. Dette gør sig særligt gældende i naturområder, hvor bakker og naturlige terrænforskelle kan bruges aktivt.
Svævebanen måler 2512 cm i længden, 385 cm i bredden og har en højde på 376 cm. Konstruktionen består af to stativer formet af tre stålstolper i hver ende, der tilsammen danner en stabil ramme for den udspændte wireline imellem. Svævebanens design gør det muligt at udnytte terrænet, idet stolperne monteres direkte på to små bakketoppe, hvilket giver naturlig højde og fart uden behov for en bygget platform.
Afsættet fra bakketoppen øger forventningens glæde og skaber spænding, når børnene står klar med sædet imellem benene, parat til at suse afsted ud over hældningen og ned i den modsatte ende. Den vilde leg på svævebanen aktiverer sanserne og styrker balancen, kropsfornemmelsen og selvtilliden. Børnene lærer også at vente på tur og heppe på hinanden.
Svævebanens enkle design gør den nem at integrere i både grønne legepladslandskaber og urbane udearealer.