Legetårn - Arthur pakke 7
Stort legeunivers med Arthur-tårne i forskellige størrelser. Pakken består af en unik fire-tårns-kombination med masser af legeværdi og udfordringer!
I midten af konstruktionen tårner det høje Arthur-tårn sig op og afslører et gigantisk klatranet fra bund til top. Her kan børn klatre 5 meter op i luften og rutsje ned gennem den store rørrutsjebane.
Det store tårn er flankeret af to mindre Arthur Tall-tårne, der forbindes til klatrenettet med en rebbro og en loopbro. Tårnene er udstyret med flere niveauer og legeredskaber som: rutsjestænger, brandmandsstang, forskellige klatrestiger og en enkelt trappe.
Junior-tårnet skaber et lille helle med mindre fart på. Her kan børnene bestige bjergvæggen ved at trække sig op med rebet skridt for skridt. I tårnet kan de også rutsje eller forsætte videre i forløbet ad en v-bro til de andre tårne.
Pakken viser hvordan Arthur-seriens tårne kan kombineres til et udfordrende legeforløb med fokus på bevægelse, motorik, sanser og børns mod. Det er ideelt til skoler og institutioner, som skal aktivere børn i forskellige aldersgrupper.
Hele tårnkombinationen har en maks. højde på 580 cm, en bredde på 1056 cm og en længde på 1055 cm. Rammerne er konstrueret i rustfrit stål. Tårnene er beklædt med facader og lameller i rustfrit stål.
Arthur-kombinationen og prisen er beregnet ud fra vores standardfundament, som er egnet til løse faldunderlag som fx faldsand. I vores Builder kan fundamentet nemt slås til eller fra, så pris og design kan tilpasses faste underlag som fx gummibelægning.