Legetårn - Arthur pakke 3
Dobbelt legetårn med udfordrende junglebane til mange timers sjov på legepladsen. Pakken er designet af vores arkitekter med det formål at skabe et legeunivers, der kombinerer rolleleg og motorisk udvikling.
Pakken består af to Arthur Tall legetårne med rutsjebane, brandmandsstang, klatrestige og klatreopgang af net. Tårnene er forbundet med en loop-bro mellem de nederste platforme. Her kan børnene udfordre balancen og støtte sig til gelænderet undervejs.
Junglebanen er placeret som et naturligt forløb på begge sider af tårnkonstruktionen. Her udfolder den sig som en udfordrende og sjov forhindringsbane med forskellige aktiviteter. Børnene kan blandt andet klatre på net, balancerer på en vippende bom eller gå armgang i gymnastik-ringene. Det er en junglebane sprængfyldt med aktiviteter, som udfordrer balancen, motorikken og koordineringsevnerne!
Legeanlægget er designet med rammer og stolper i rustfrit stål. Arthur Tall tårnene er beklædt med facader og lameller i lærketræ, som patinerer sølvgråt over tid og herved stadig står flot i kombination med det rustfrie stål.
Hele anlægget måler samlet 1848 cm i længden, 956 cm i bredden og 350 cm i højden.
Arthur-kombinationen og prisen er beregnet ud fra vores standardfundament, som er egnet til løse faldunderlag som fx faldsand. I vores Builder kan fundamentet nemt slås til eller fra, så pris og design kan tilpasses faste underlag som fx gummibelægning.