Junglebane - Arthur pakke 6
Stor junglebane designet som et uendeligt forløb af balance, klatring og leg! Her er plads til at udfordre sanserne og de motoriske færdigheder, samt at tage sig et hvil og hænge ud med vennerne.
Junglebanen er bygget op med forhindringer og legeredskaber som: balancebom, klatrenet, balancestubbe, rullebom, skrå balancebom, hæng ud måtter, lianer i galger, armgang med ringe, klatrereb, koldbøttestang og plateauer.
Når børnene prøver kræfter med forhindringerne, aktiverer og styrker redskabernes legeværdi eksempelvis børnenes krydskoordineringsevne, proprioceptivsansen og evnen til at risikovurdere.
Junglebanen er udført med rammer i rustfrit stål fra vores Arthur-serie og kombineret med stolper i robinie og platforme i lærketræ. Materialerne er valgt for deres holdbarhed og nordiske udtryk, som skaber et tidløst udtryk og gør junglebanen modstandsdygtig overfor slid.
Det er derfor en ideel løsning til legepladser i institutioner og skoler, hvor bevægelse og leg skal gå hånd i hånd med design og funktion.
Junglebaneforløbet måler samlet 994 cm i længden, 1121 cm i bredden og 350 cm i højden.
Arthur-kombinationen og prisen er beregnet ud fra vores standardfundament, som er egnet til løse faldunderlag som fx faldsand. I vores Builder kan fundamentet nemt slås til eller fra, så pris og design kan tilpasses faste underlag som fx gummibelægning.