Legetårn - robinie med to rutsjebaner
Legetårnet danner ramme om flere klassiske legefunktioner. Her kan børn klatre, rutsje og skabe deres egne universer.
Tårnet har flere veje op. Børnene kan gå op ad trappen, klatre op ad nettet eller prøve kræfter med klatrevæggen. Herefter afsluttes turen fra et af tårnets to rutsjebaner.
Designet skaber flere mulige legeforløb og gør det let for børnene at udfordre sig selv med en ny vej op eller en anden vej ned.
Tårnet passer godt til institutioner, skoler, parker og naturprægede legepladser, hvor robinietræet kan spille sammen med omgivelserne.
Legetårnet måler 549 cm i længden og 588 cm i bredden. Det har en samlet højde på 490 cm.