


Legetårn - mega pyramider med 4 rutsjebaner
Gå på opdagelse i de eventyrlige mega-tårne. Legetårnene rejser sig majestætisk op mod himlen og vækker opsigt med deres imponerende højder på op til 9 meter. De fire store rutsjebaner pirrer nysgerrigheden på lang afstand. Hvad mon tårnene gemmer på af sjove legeoplevelser?
De to mega-tårne er bygget op som spidse pyramider med sider i rustfri stålrør. Siderne skaber et transparent og let udtryk, der samtidigt tillader et spændende kig ud mellem sprækkerne. Her kan man fornemme tårnenes højde og kigge ud på omgivelserne fra fugleperspektiv.
I bunden af hvert tårn kan man kravle op ad en stige til tårnenes første plateauer. Her er tårnene forbundet med et transparent kravlerør, så man kan kravle fra det ene til det andet tårn. Fra tårnenes første plateauer kan man rutsje ned eller kravle videre op via en stige i det ene tårn og et kravlerør i det andet. De øverste plateauer giver adgang til tårnenes store attraktioner - nemlig kæmperutsjebanerne! Her kan man suse ned gennem svingene i høj fart og lande på fødderne, klar til endnu en sjov rutsjetur.
Legetårnene er proppet med leg, der både stimulerer sanserne og udvikler grovmotorikken hos børnene. Tårnenes kæmpe størrelse giver plads til, at mange børn kan lege sammen og aktiveres på én gang. Brug tårnene til at skabe en eventyrlig og underholdende legeplads, der inviterer til leg ved første øjekast.
De to legetårne er bygget i materialerne: nåletræ, stål, rustfri stål og HDPE. Den komplette konstruktion måler tilsammen 1179 cm i længden og 1056 cm i bredden.