Legetårn - m rutsjebane, hejseværk og aktivitetstavler
Legetårnet skaber et sjovt legeunivers for de mindste børn på legepladsen. Her kan de balancere, klatre, rutsje og udforske forskellige aktivitetstavler.
Tårnet er bygget op omkring to plateauer i forskellige højder, som skaber et spændende legeområde. Fra det højeste plateau i tårnets top, kan børnene udforske aktivitetstavlen og glide ned ad en rutsjebane i rustfri stål - en sjov afslutning på klatreturen, der skaber bevægelsesglæde og stimulerer vestibulærsansen.
For at nå det øverste plateau kan børnene enten balancere op på tre balancestubbe eller tage turen op via det lavere plateau, som ligger i en højde, der er tilgængelig og let udfordrende for de mindre børn.
I forlængelse af tårnet er der et lille hegn med en aktivitetstavle, en stolpe med hejseværk og spand og en facade med et lille vindue. Området danner et hyggeligt legemiljø, hvor de mindste børn kan udforske labyrintspillet, hejse ting op i spanden eller sætte gang i forskellige rollelege.
Legetårnet er lavet af robinietræ med materialedele i rustfri stål, aluminium og HDPE. Med en størrelse på ca. 412 x 336 cm og en højde på 330 cm tilbyder legetårnet en pladsbesparende, men alsidigt legeområde for de mindste børn, der passer perfekt til skolegårde, børnehaver og offentlige legepladser.