

Autocamper med rutsjebane
Gå på opdagelse i autocamperen og træd ind i en verden med leg og fantasi! Autocamperen er designet med nogle af de bedste legeaktiviteter fra det klassiske legetårn. Her kan børnene udfolde deres motoriske evner, når de balancerer på trinene op i camperen, klatrer op ad rampen eller glider ned ad rutsjebanen.
Autocamperen har et åbent design med vinduer og åbninger, der giver mulighed for at kommunikere og lege sammen flere børn ad gangen. Indvendigt er der også monteret et rat. Camperen er derfor ideel til rollelege, hvor børnene kan give fantasien frit løb og digte historier i deres eget legeunivers. De er måske taget på campingeventyr?
Autocamperen byder på en sjov og inspirerende legeoplevelse for de mindste børn på legepladsen. Her kan den især skabe glæde på campingpladser, i offentlige uderum og parker.
Legeredskabet måler 288 cm i længden, 238 cm i bredden og 150 cm i højden.