

Fortællehjørne i robinietræ
Fortællehjørnet giver plads til fordybelse på legepladsen. Her kan der fortælles historier og eventyr i rundkreds eller undervises i temaer med afsæt i de udendørs aktiviteter i børnehaven.
Fortællehjørnet er bygget op som en halvcirkel med stubbe i forskellige højder og en stor fortællestol. Stubbene og fortællestolen er lavet af robiniestolper og giver et naturligt udtryk. Robinietræet er samtidigt en hårdfør og robust træsort, hvilket sikrer en lang levetid og minimal vedligeholdelse. Hele fortællehjørnets design gør det nemt at passe ind i ethvert miljø, da de naturlige materialer smelter sammen med omgivelserne.
Når hjørnet ikke er i brug til historiefortælling eller temaundervisning, kan det danne ramme om forskellige rollelege. Børnene kan slippe fantasien løs og inddrage fortællehjørnet i deres egne legeuniverser. Måske fortællestolen er en trone?
Fortællehjørnet måler samlet 225 cm x 175 cm i omfang og 170 cm i højden.