Klatreanlæg - klatrebane 1 rustfri stål robinie
Klatreanlægget er designet som ét langt bevægelsesforløb, hvor børn kan bevæge sig fra start til slut uden at røre jorden.
Anlægget er konstrueret i en kombination af rustfrit stål, robinie og stålforstærket polypropylen net. De forskellige klatresektioner forbindes med enten reb eller skridsikre balancestubbe i robinie. Det skaber tilsammen et udtryk, der er både råt, naturligt og funktionelt.
Klatreanlæggets labyrint-lignende struktur vækker børns nysgerrighed og kalder på at blive udforsket! Her kan de teste balance, greb, timing og koordination, når de leger sig gennem net, balancestubbe og lodrette klatreudfordringer.
Anlægget er ideelt til den klassiske ’jorden er giftig’-leg og stimulerer både motorik, risikovurdering og social interaktion.
Det er et optimalt anlæg til skolegårde, institutioner og større offentlige legepladser, hvor det kan bidrage til fysisk aktivitet, leg og trivsel.
Klatreanlægget måler 11,63 m i længden, 10,91 m i bredden og 2,81 m i højden.