Junglebane – balancebom i stål og HPL grøn
En balancebom er et vigtigt legeredskab på enhver legeplads, hvor bevægelse og motorik er i fokus. Når børnene balancerer ned langs bommen, skal de holde fokus imens de sætter den ene fod foran den anden. Et øjebliks uopmærksomhed og de må træde op og starte forfra igen.
Denne balancebom har en længde på 203 cm, en bredde på 12 cm og en højde på 30 cm. Den er konstrueret med en bom i rustfri stål, der solidt monteres i jorden. Toppen består af en HPL-plade med et indfræset mønster, som giver børnene et sikkert fodfæste.
Den lange, smalle overflade inviterer til leg og eksperimentering med balance og bevægelse. Hvor hurtigt kan man balancere? Kan man danse imens? Gennem legen på bommen styrker børnene deres kropskontrol ved at tilpasse og koordinere bevægelserne samt holde fokus. Alt sammen egenskaber der styrker motorikken og troen på egne evner.
Balancebommens enkle design i robuste materialer gør den let at integrere i forskellige uderum. Den kan fungere som et selvstændigt legeredskab eller som forbindende led i en større motorikbane.