Gynge - dobbelt gyngestativ 3 gynger
Dette dobbelte gyngestativ med 3 forskellige gynger skaber et inkluderende legeområde, hvor børn i alle aldre kan gynge sammen.
Med en længde på 667 cm, en bredde på 238 cm og en højde på 248 cm er gyngestativet en pladsbesparende og fleksibel løsning, som gør det muligt for flere børn at gynge samtidigt. Konstruktionen i robinietræ og stål sikrer en lang levetid og høj modstandsdygtighed overfor daglig brug og forskellige vejrforhold, hvilket gør stativet ideelt til offentlige legepladser og institutioner.
Gyngestativet består af to sammenkoblede stativer i forlængelse af hinanden. Det samlede stativ er lavet med tre sæt A-formede ben i robinietræ, der er forbundet i toppen med en lang tværstang i stål. Denne konstruktion giver plads til tre forskellige gynger. En barnesædegynge, en almindelig gynge og en fugleredegynge.
Kombinationen af de tre gynger skaber et alsidigt gyngeunivers, hvor børnene kan gynge sammen i fugleredegyngen eller alene på den almindelige gynge. Barnegyngen gør det muligt for de mindste børn at opleve den sjove gyngende fornemmelse i selskab med en forælder.