Cykelbane - pumptrack 1 træ/komposit
Cykelbanen er en pumptrackbane, hvor børn kan øve balance, fart og kropskontrol gennem leg.
På banen lærer børnene at skabe fart med kroppen. Ved at bøje og strække arme og ben på det rigtige tidspunkt kan de få cyklen til at bevæge sig fremad uden at træde i pedalerne på langsiderne. Det træner både koordination, timing og fornemmelsen for bevægelse.
Pumptracken kan bruges af flere aldersgrupper. Begyndere kan køre roligt igennem banen, mens mere øvede børn kan arbejde med flow, teknik og fart.
Banen kan stå alene som aktivitetsområde eller indgå i et større legepladsdesign. Den skaber et naturligt sted for bevægelse, hvor børn kan køre, se på, vente på tur og udfordre hinanden. Cykelbanen er derfor oplagt til skoler og offentlige uderum.
Pumptracken er konstrueret med et skelet i træ og en køreflade i komposit med en skridsikker overflade. Banen måler 16,05 m i længden og 6,90 m i bredden.