Bygningsingeniørpraktikant til teknisk afdeling


- for eksempel studerende fra Byggeri og Infrastruktur på DTU



Er du en nysgerrig, kreativ, grundig og systematisk person, har du her mulighed for at supplere dit studie med et lærerigt og spændende praktikforløb i den Tekniske afdeling hos Elverdal A/S i Smørum.

Elverdal har som mål at bidrage til børn og unges fællesskab, sundhed, læring og fysisk udfoldelse. Vores uderum og legepladser taler til børn og unges fantasi, gør dem opmærksom på deres sanser og åbner deres sind for den sociale kontakt med andre børn.

I Teknisk afdeling sikrer vi at vores produkter og projekter er både sikkerhedsmæssigt og kvalitetsmæssigt i orden, og at firmaets design filosofi udmønter sig i de
praktiske løsninger.


Som bygningsingeniørpraktikant i vores Tekniske afdeling får du bl.a. ansvar for:

  • Viden om de statiske forhold og beregninger påkrævet fra bygningsreglement og standarder som relaterer sig til lege-/fitness-/parkourredskaber. Samt udarbejdelse af grundlæggende regnemodeller for samme.
  • Viden om fundering og jordbundsforhold. Samt grundlæggende regnemodeller for samme.
  • Deltagelse i løsningen af de øvrige arbejdsopgaver i afdelingen såsom produkt/projektudvikling og optimering.
  • Ny viden om bæredygtige materialer og løsninger.
  • Andet som vi evt. kommer på sammen undervejs.

Vi kan tilbyde:

  • Ansættelse efter gældende retningslinjer for studiet.
  • Et spændende arbejdsmiljø med et sympatisk formål og hvor at det vi laver er vores legeplads.
  • Adgang til, og erfaring med, design og konstruktion i 3D og 2D CAD (vi bruger systemet Rhinoserous 3D til konstruktion og Flamingo til renderinger).
  • Gode muligheder for at deltage i, og fuldføre projekter (evt. også dit afgangsprojekt), der reelt bliver anvendt i praksis i virksomheden fremadrettet.
  • Risiko for en livslang besættelse af udendørs leg og aktivitet for alle aldersgrupper.


Ansøgning

Tiltrædelse efter aftale.
Ansøgning kan sendes til teknisk chef Rune R. W. Larsen på mail; rwl@elverdal.dk
Og har du evt. spørgsmål, kan du ligeledes kontakte Rune på enten mail eller telefon; 6040 7061