Junglebane - klatrestænger m rutsjerør
Dette sjove og enkle legeredskab består af fire klatrestænger plus en overlægger / en ribbe, hvorpå der er fastgjort to rutsjerør også kaldet rutsjestænger.
De to rutsjerør er velegnede for børn i alderen fra 5 år til omkring 11 år. Barnet skal både have fat med begge armhuler og begge ben samt holde balancen mellem de to rør på vejen ned. Og hvor fast skal man holde om rørene for at rutsje ned og ikke sidde fast?
Legen i dette legeredskab vil udvikle grundmotorikken og krydskoordinationen.
De to bærerende robiniestolper er solidt forankret i jorden.
Legeredskabet kan stå alene eller indgå som en del af en junglebane fx med et lodret klatrenet eller som større anlæg fx vores junglepakke 8.