Vision, mission og mål

Hos Elverdal lægger vi vægt på, at vi alle arbejder i samme retning og har en fælles forståelse af, hvad vi vil opnå, og hvordan vi bedst gør det. Denne indsigt har vi tydeliggjort i en fælles vision og mission samt nogle målsætninger og kerneværdier, som er vores kompas i det daglige arbejde, og som udstikker rammerne for den adfærd, vi ønsker at møde vores kunder og hinanden med.

Vision

At skabe æstetiske uderum til fællesskaber og alsidig udvikling af mennesker i alle aldre.

Mission

At skabe de bedste uderumsløsninger i tæt samarbejde med kunder og partnere.

Vi vil...

  • forbedre sundhed og livskvalitet ved at udvikle brugernes motorik, fysik og sociale færdigheder.
  • møde kunden i øjenhøjde og sikre den bedste oplevelse igennem konsultation og kommunikation.
  • tilbyde fleksible high-end løsninger, der dækker alle behov, og som er æstetiske i udtrykket.
  • levere holdbare kvalitetsprodukter i miljøvenlige materialer, der passer ind i deres omgivelser.
  • hjælpe kunden hele vejen igennem processen fra udvikling, udførelse, drift og nedtagning.

Vi bruger...

  • vidensmedarbejdere, der tilfører kvalificerede erfaringer til de løsninger vi laver.
  • videnskabelige metoder og resultater til at forbedre læring og legeværdien i produkterne.
  • professionelle leverandører og samarbejdspartnere, der understøtter os i at blive den bedste partner til kunden.
  • arkitekter og designere til at skabe unikke koncepter og fleksible løsninger i et dansk design.
  • kvalificerede medarbejdere til at sikre en professionel styring og en løsningsorienteret etablering.

Mål

At vi altid giver vores kunder den bedste oplevelse og skaber den bedste værdi igennem de produkter, projekter og ydelser vi tilbyder.

Værdier

”Vi skaber bedst værdi for kunderne”

Hos Elverdal giver vi altid en god service, prioriterer tid til kunderne og fokuserer på at opbygge en god relation. For os er det helt essentielt, at alle kunder får den bedste oplevelse, når de handler med os. Dette gør sig gældende lige fra den indledende kontakt til planlægning, projektering, udførelse og den efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesproces.

Hos Elverdal lægger vi vægt på, at vores kunder altid skal opleve, at vi leverer gode, langtidsholdbare løsninger, og at sikkerheden er i orden. Vi ønsker at blive opfattet som dem der altid har spændende og innovative idéer og løsninger. Derfor har vi dygtige og erfarne arkitekter ansat til at varetage idéudvikling og specialdesign.

”Vi gør de rigtige ting, og vi gør dem rigtigt”

Hos Elverdal er det ikke blot vigtigt, at vi gør de rigtige ting. For os er det mindst lige så vigtigt, at vi gør dem rigtig. Derfor er vi opmærksomme på at behandle vores produkter ordentligt og sikre os, at det vi afleverer, er i en ordentlig stand. Desuden anvender vi intelligente metoder med lavt ressourceforbrug og højt output. Vi prioriterer vores indsats, planlægger vores arbejde, finder den rigtige løsning og sikrer os, at den bliver realiseret effektivt.

”Det skal være "sjovt" at gå på arbejde”

Hos Elverdal lægger vi vægt på at skabe en god arbejdsplads med smil og godt humør, hvor vi både møder vores kunder og hinanden i øjenhøjde. Vi har en synlig og nærværende ledelse, og det er essentielt for os at have et stærkt sammenhold, hvor vi løfter i flok. Derfor stiller vi krav til hinanden, og giver hinanden konstruktiv feedback.

”At finde og vise vejen til succes”

Til daglig blander Elverdals ledelse sig med medarbejderne og indgå aktivt i forretningen, hvor ledelsen fremstår som rollemodeller for medarbejderne. Ledelsen er opmærksom på at motivere medarbejderne, udstråle optimisme samt at skabe en god atmosfære. Hver dag handler om at finde og vise vejen til succes for den enkelte medarbejder.

”Vi udviser mådehold og laver gode forretninger”

Vi passer på forretningens ressourcer, som var det vore egne, og sørger altid for at få kvalitet, når vi køber ind til firmaet. Vi er altid på udkig efter gode forretningsmuligheder samtidig med, at vi beskytter virksomheden mod tab og ikke påtager os unødig risiko.

Vil du vide mere om Elverdal?

Under din legepladsleverandør kan du læse mere om Elverdal og vores arbejde.

Jens Bo Thorsager

Kontakt

Jens Bo Thorsager

bo@elverdal.dk

Placering

Danmark

Udført

Referencenummer