BLOX - specialprojekt

– en legeplads i centrum af dansk design


Målgruppe

  • Københavnere og turister
  • Børn fra omkringliggende dagsinstitutioner
  • Legepladsen egner sig til mange aldersgrupper; små børn, større børn, unge, voksne

Koncept

Legepladsen komplementerer BLOX i sin stil og er integreret i BLOXs facader med et funktionspræget, minimalistisk og urbant udtryk.

Det hollandske arkitektfirma OMA har designet BLOX og legepladsen. OMA er inden for legepladsbranchen kendt for at kreere store nytænkende og banebrydende designs og løsninger. Elverdal har realiseret OMAs designs og
idéer med udgangspunkt i vores ekspertise inden for byggetekniske forhold, materialevalg, legeværdi og legepladssikkerhed.

Legeværdi

På trappen er der mulighed for at kravle, klatre og rutsje. Trappen anvendes desuden til ophold og iagttagelse af andres leg.

I den store hule under trappen er der mulighed for at lege i legehuset, gynge, bygge sandslotte og lege gemmeleg i den store kravletunnel.

Et stort transparent Play Cage på siden af bygningen stimulerer led- og stillingssansen. Både børn og voksne bliver udfordret her.

Langs Play Cage ligger en boldbane, der særligt egner sig til større børn, unge og voksne.

Legepladsen rummer flere centrale sansemotoriske udfordringer:

  • Vestibulærsansen: gynge
  • Kinæstesisansen: kravle, klatre, boldspil
  • Taktilsansen: berøring med sand, stål, gummi og træ

Materialevalg

Materialerne til legepladsen på BLOX er nøje udvalgt, så de både i udtryk og kvalitet matcher et urbant og offentligt tilgængeligt miljø.

De primære materialer er rustfrit og galvaniseret/pulverlakeret stål. Sekundære materialer er taifun-reb med stålkerne, som er yderst vandalsikre. Hovedtrappen er beklædt med præfabrikeret EPDM gummi - skridsikker, mat i udtrykket og blød at røre ved. Farvepaletten er gennemgående neutral og falder naturligt ind i det omkringværende miljø.

Legehus er udført i lærk.

Proces

  1. Realdania ønsker at skænke København et rum for design og arkitektur.
  2. Realdania vælger OMA somhovedarkitekt på bygningen.
  3. Züblin vælges som hovedentreprenør på projektet.
  4. Züblin vælger Elverdal som underentreprenør til legepladsen, hvilket inkluderer value engineering ved at sikre, at de designmæssige ønsker, byggetekniske forhold, materialevalg og legepladssikkerhed går hånd i hånd.
  5. Daginstitutioner fra området har deltaget i brugerinddragelsesproces.
  6. Elverdal sparrer løbende med Züblin og OMA omkring justeringer, materialevalg m.m.
  7. Elverdal tegner den endelige løsning færdig.
  8. Elverdal fremstiller og implementeres den endelige løsning i de fysiske omgivelser.
  9. Aflevering og åbning af legepladsen.

Det siger BLOX om samarbejdet med Elverdal

The BLOX playground was conceived as being a unique play environment of international quality. A completely bespoke design was therefore developed to integrate this ambitioninto the overall landmark architecture. Working to a strict budget and challenging timeframe, Elverdal’s positive collaboration and management of the many specialist fabricators and designers, ensured the successful opening of a key element of our building and public realm.

Jens Bo Thorsager

Kontakt

Jens Bo Thorsager

bo@elverdal.dk

Placering

Danmark

Fæstningens Materialgård, 1220 København

Udført

2017

Referencenummer