Christian Frederiks plass - en fortælling om Norge

    I hjertet af Oslo ligger legepladsen Christian Frederiks plass, der i sit design giver en hyldest til norsk kultur og natur.
    Legeredskabernes skrå flader åbner op og giver let tilgængelighed fra alle sider med fjeldet som det centrale fokuspunkt, hvilket skaber synlighed og genkendelighed.

    Legeredskaberne indeholder legeværdier for børn i alle aldre, og den primære gang gennem pladsen er tydeligt markeret og skaber plads og rum til forbipasserende.


    Materiale - Chr. Frederiks plass


    Baggrund for konceptet


    Legepladsen ligger centralt placeret i Oslo, hvor der færdes mange turister. Vi havde et ønske om at skabe en fortælling om Norge og et læringsmiljø for de mange besøgende.

    Den rolige mangfoldighed i den norske natur fra skærgårdens små øer til de majestætiske fjelde viser sig i små træskulpturer, legeøer og et klatrebjerg.

    Diversiteten og tematiseringen understreges af et roligt farvevalg, der trækker den besøgende ind på pladsen. For de lokale vil legepladsen vække minder fra barndommen og ferier.

    Model - Chr. Frederiks plass - træskulptur, klatre, natur, fjelde

    Funktionerne er


    1) elv med vandløb og balanceklipper

    2) lavland med fugleredegynge og vandresti

    3) bygd med legehus og balancebane

    4) vandresti med balancebane og bro

    5) fjeld og hoppebakke med klatreskulptur

    6) hav med hinke- og spilbane


    ... og meget meget mere.

    Model - Chr. Frederiks plass - funktioner - gynge, balance, klatre



    Legeværdi


    Elverdals arkitekter var de kreative i processen og har udviklet og designet legepladsen, og vores ingeniører og produktionsfolk har stået for fremstillingen af alle elementer. De specialdesignede legeredskaber indeholder mange forskelligartede legeværdier.


    Projektet består af et unikt legefjeld, der indeholder legefunktioner som at rutsje, klatre og kravle. Det er også muligt at gøre ophold på toppen. Fjeldet flankeres af små øer, der varierer i højde, udformning og farve. Der kan vandres mellem de små øer bl.a. henover de små balancestubbe, hvorved balanceevnen styrkes. Der kan hoppes højt på trampoliner eller søges nærvær og ro i et af Olivia legehusene.

    Til de rolige sansemotoriske redskaber hører kikkert og talerør. Små træskulpturer står som informationstavler med interessant viden om Norge.

    En multifunktionel løsning med både fysisk og sansemotoriske udfordringer - som:

    Vestibulærsansen:
    - Gynge og svinge

    Kinæstesisansen:
    - Kravle, klatre, balancere og hoppe

    Taktilsansen:
    - Berøring med gummi og træ



    Materialevalg



    Legepladsen er bygget ovenpå eksisterende belægning, og anlægget består af elementerne



    • gummibelægning
    • gummisten
    • maling af asfalt samt
    • termoplast

    Legeredskaberne er udført i forskellige materialer, hvor fjeldet er den største enkeltstående konstruktion bygget som en selvbærende enhed i stål. Klatrevæggen er bygget af polyester, og til klatrerør og kravletunnel er benyttet plast. Til legeredskaber som gynge, broer, legehuse mv. er der brugt træ.



    Bag disse valg ligger desuden nogle overvejelser, der sikrer, at redskaberne konstruktionsmæssigt overholder alle krav og sikrer god holdbarhed.

    Proces


    1) Elverdal bliver kontaktet af bygherren - Oslo kommune - primo marts 2019.

    2) Ønsket var en legeplads, der skulle stå klar til åbning af Oslo som miljøhovedstad 2019. Målet for Oslo kommune var en legeplads, der kunne fungere som 'udflugtsmål', og dermed et sted man opsøgte både som lokal beboer og som turist i Oslo.

    Løsningen skulle skabe et attraktivt, let genkendeligt aktivitetsområde målrettet en bred brugergruppe. Den prioriterede målgruppe var børn og børnefamilier. Løsningen måtte ikke medføre ændringer i eksisterende belægninger.

    3) Elverdal påbegynder den kreative proces.

    4) Elverdal præsenterer og får opgaven som leverandør af legepladsen.

    5) Elverdal fremstiller og bygger løsningen.

    6) Aflevering og åbning af legepladsen ultimo juli 2019.


    Placering
    Chr. Frederiks plass 2
    0154 Oslo

    Byggeår
    2019

    Referencenummer
    4580