Her er fysiske udfordringer samt plads og trivsel for alle

    Trivselscenter Ulvedal – i daglig omtale Ulvedalsskolen - er en specialskole med undervisning for elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Skolen rummer op til 35 elever i klassetrin 0. klasse til 9. klasse.


    Trivselscenter Ulvedal har mål om, at alle børn og unge skal trives, indgå i børnefællesskaber og udvikle sig fagligt og personligt ud fra nærmeste udviklingszone.

    I dagligdagen arbejder Trivselscenter Ulvedal blandt andet med motion og bevægelse samt motivation til bedre kostvaner, da dette er med til at øge trivslen. De gode, faste hverdagsrutiner er bl.a. en morgengåtur og fysisk udfoldelse på forskellige redskaber.

    På Trivselscenter Ulvedal har personalet arbejdet pædagogisk med at nedbringe konfliktniveauet omkring børnene. Dette resulterede i et faldende konfliktniveau fra 2014 til 2019. Personalet har ligeledes arbejdet med at understøtte elevernes samspil og udfordre eleverne passende motorisk. Sidst nævnte har de seneste år formuleret som et ønske om en ny legeplads med mulighed for motorisk udfoldelse for alle elever i både undervisningen og i frikvarterne. Derfor indledes et samarbejde med Elverdal.


    Materiale - Ulvedalsskolen


    Rum til store armbevægelser


    I september 2018 indledte Trivselscenter Ulvedal og Elverdal en dialog omkring designet af den nye legeplads. Vi talte om aldersspredningen og de forskellige udfordringer blandt eleverne.

    I ét samarbejde fandt vi ud af, at kernen til løsningen var en naturlig inddeling af eleverne i mindre og mere homogene grupper. Legepladsen skulle rumme de store armbevægelser, samt skulle de fysiske rum have klare indbyrdes afgrænsninger.

    I alle rum skulle der være mulighed for fysiske og motoriske udfordringer, der dels var trygge og dels var udviklende.

    Alle elever ville – på den nye legeplads - få mulighed for at bruge energi
    positivt uden at blive forstyrret i den gode leg.



    Model - Ulvedalsskolen

    Indretning af de forskellige rum


    Legepladsen blev indrettet med følgende rum:


    1) Bålhus til de lidt større børn
    2) Trampoliner til mellemtrinnet
    3) Multibane med basketballbane med tribune
    4) Rum til dynamisk leg
    5) Område med rutsjebaner og stylter
    6) Gyngeområde
    7) Cykel- og gokartområde med asfaltbane, vaskehal og benzinstander
    8) Junglebane
    9) Opholdsrum med beplantning og sandleg

    Til opgaven hørte også belægning samt jord- og rydningsarbejde, hvilket blev udført i et samarbejde med Silkeborg Kommune.







    Legeværdi

    Den nye legeplads er tegnet og designet af Elverdals arkitekter, vores ingeniører og produktionsfolk har stået for fremstillingen af alle legeredskaber. Vores montageteam har stået for opførelsen.


    Der er lagt vægt på, at legeredskaberne indeholder mange og forskelligartede legeværdier for at imødegå de forskellige behov.

    Legepladsen blev en multifunktionel løsning med både fysisk - og sansemotoriske udfordringer som fx:

    Vestibulærsansen:

    - Gynge og vipper

    Kinæstesisansen:
    - Kravle, klatre, balancere og hoppe

    Taktilsansen:
    - Berøring af planter

    Resultat

    Fra den 15. august til 1. september 2019 blev der rapporteret én konfliktsituation.



    Processen

    1) I september 2018 indledes dialogen.

    2) Igennem vinter 2018 og frem til februar 2019 bliver kravene til legepladsen specificeret, herunder nødvendigheden af opførelse sommer 2019. At byggearbejdet udført i sommerferien var et centralt tema, idet børnene ikke måtte forstyrres i deres dagligdag.


    3) Foråret 2019 vises designidéen og produkterne til Trivselscenter Ulvedal. Elverdal får opgaven.

    4) Legepladsen leveres og opføres sommeren 2019.

    Vil du gerne vide mere om vores processer, ydelser mv. så kan du læse mere under rådgivning.



    Er du interesseret i at høre mere?





    Placering
    Buskelundtoften 8
    8600 Silkeborg


    Referencenumre
    4514, 4744 og 4795