Mange legeværdier styrker barnets udvikling

Med kroppen mærker barnet verden. Barnet bevæger sig rundt og ved legen styrkes barnets motoriske evner.

Vi arbejder med at tilføre vores legeredskaber så mange legeværdier som muligt for at understøtte barnets motoriske og sociale udvikling. Vi arbejder med:

Balancere:
At balancere på fx en junglebane er med til at udvikle vestibulærsansen og proprioceptiv (rumlig) fornemmelse. Balancering - samt det at klatre og at svinge - styrker også koppen fysisk og forbedre koordinationen. Legeværdien vil også udfordrer børn på nye og kreative måder.

Gynge:
At gynge skaber frihedsfølelse. At gynge er også med til at finjustere balance og fornemmelse for rytme og timing.

Rotere:
Kontrolleret rotation er afgørende for børns vestibulære udvikling. Karruseller og andre roterende redskab er godt for børn i alle aldre.

Under / igennem:
Tunneler og andre lukkede redskaber udvikler den rumlige bevidsthed (proprioception). Lukkede redskaber giver også vidunderlige og sikre steder at skjule sig.

Op over:
For børn er der noget uimodståeligt i at kravle/løbe op på toppen af et tårn, et bjerg el.lig. Barnet føler sig stor!
Niveauspring i terrænet styrker vestibulærsansen (balancen) og proprioceptivsansen (opfatte rum). En skrå hældning på ca. 30-40 grader er nok til at skabe den ønskede bevægelse.

Højt oppe:
Den farlige leg er nødvendig og udviklende. Ved at lege højt oppe lærer barnet at mærke egne grænser og udfordrer følelser på egen krop.
Denne legeværdi er det bedste ulykkesforebyggende tiltag, da børn på den måde lærer risikomestring.


Vippe:
Ved en enkeltvippe (både siddende og stående) lærer børn at bruge egen kraft til at skabe en dynamik - og muskulaturen styrkes. Kinæstesisansen (muskel/led) udvikles.
En dobbeltvippe kræver samarbejde. Fornemmelser af vægt og balance udvikles naturligt, mens børnene skiftes til at sætte af.


Glide / rutsje:

Fornemmelsen af hastighed giver børn spænding, og det kilder i maven. At rutsje opfordrer barnet til at fortsætte med at bevæge sig, og rutsjebaner giver barnet modet til at prøve at glide på andre måder eller tage glidestænger og brandmandsstangen i brug.

Hoppe:
Udviklingen af sansemotorikken sker gennem gentagelse af bevægelser, der med tiden kommer til at sidde på rygraden. Når børn udvikler bevægelsessikkerhed og opnår kropskontrol opbygges både selvværd og selvtillid.

Klatre:
Krydskoordinationen styrkes, når barnet klatrer. Legeværdien udvikler forbindelsen mellem hjernehalvdelene, hvilket bl.a. har indflydelse på barnets læseparathed.

Føle:
Taktilsansen kommer i spil gennem fødder, hænder og andre kropsdele. Når barnet fx leger med sand eller stål, vil det få vidt forskellige fornemmelser.