
Trampolin – rund Ø 352 cm fire felter grøn
Stor rund trampolin bestående af en cirkel med sekskantede hoppefelter. Den runde form støtter op om sociale legeoplevelser, hvor fire børn kan hoppe sammen i hvert sit felt. Her kan de interagere med hinanden og lege sammen. De kan lave deres egen koreografi med hop, hvor de udover at styrke de motoriske evner også træner deres rytmeforståelse og timing. Samtidigt er det også bare supersjovt at hoppe sammen!
Trampolinen er sat sammen af fire trampolinmoduler af denne model. Den er lavet med antislip-lameller og fås i farverne grå, grøn, gul, blå og orange. Hoppefelterne adskilles af en sort kant i SBR-gummi. Denne kant skaber også et trygt legeområde, hvor den fungerer stødabsorberende, hvis børnene lander udenfor hoppefeltet.
Den runde trampolin måler i alt 352 cm i længden og 352 cm i bredden. Kombinationen af størrelse, form og funktion gør også hopperedskabet ideelt til offentlige legepladser.
Trampolinen monteres ved nedgravning.