Trampolin - lille
Lille nedgravet trampolin - sikkerhedsgodkendt, vandalsikker, skridsikker hoppeflade og godkendt til offentlig brug.
Denne lille trampolin er et af Elverdals mest populære legeredskaber. Med en hoppeflade på 75x75 cm (0,56 m²) er der plads til sjove hop, samtidig med, at den ikke tager meget plads på udearealet.
Trampolinmåtten har god affjedring og består af lameller i indfarvet formstøbt plast, med indlagt stålwirer ophængt i rustfrie fjedre. Lamellerne er støbt med små knopper, der gør trampolinmåtten skridsikker. Den lille trampolin er oplagt at placere sammen med flere små trampoliner som denne eller i forløb med den store trampolin eller den runde trampolin, så man kan være flere om at hoppe på kryds og tværs af trampolinerne.
Styrker fortroligheden med kroppens funktioner
En trampolin er altid en sikker vinder på en legeplads. Samtidig styrker den fortroligheden med kroppens funktioner på en sjov og aktiv måde. Også de sociale kompetencer kommer i spil, når børnene selv skal organisere leg ved trampolinerne og øve sig i at vente på tur.
Unik fordel med det medfølgende specialværktøj
En unik fordel ved Elverdals trampoliner er muligheden for at løsne fjedrene med det medfølgende specialværktøj. På den måde kan man nemt komme til, hvis man uheldigvis har tabt noget ned eller skal gøre rent under. I denne video kan du se, hvor nemt, det er at løsne fjedrene med det medfølgende specialværktøj.
Et væld af farver og udtryk
Trampolinerne fås naturligvis med forskellige mønstre i mange farver fx grøn, orange, gul og blå ligesom klassiske farve som sort og hvid. Se mulighederne ved at trykke på farvebilledet i toppen af denne side.