

Svævebane – enkelt robinie og stål 23 m
Svævebanen er udstyret med en enkelt line, hvor børnene kan svæve afsted på eventyr. Svævebanen består af to stativer i robinietræ og stål, hvor linen er spændt ud imellem. Selve turen starter ved platformen i den ene ende, som børnene kan nå via trædestubbe. Platformen gør det nemt at hoppe op på sædet og gøre sig klar til svæveturen. Når børnene slipper platformen med fødderne, suser de ned ad linen til den modsatte ende, hvor svæveturen slutter.
Svævebanen skaber et legeområde med fart over feltet, hvor børnene kan udfordre sig selv i svævebanens perfekte kombination af spænding og sjov. Her stimulerer og styrker den børnenes balance, koordination og mod, samtidig med at den skaber masser af glæde og grin.
Med en længde på 2351 cm, en bredde på 320 cm og en højde på 376 cm er svævebanen ideel til legepladser i parker, skoler og institutioner.