Junglebaner – mikado på bakke
Hvad er sjovere end fri leg i en stor bunke robiniestopler? Mikado på bakke udfordrer børnenes balance og motorik, idet de skal afstandsbedømme, når de træder eller balancerer fra stolpe til stolpe.
Mikadostablen er lavet af lange robiniestolper og måler 7,2 m i længden, 3,8 m i bredden og 0,87 m i højden. Legeområdet har en god fylde og giver rig mulighed for at børnene kan udforske stablen og balancere i alle retninger.
Mikadostablen kan stå alene som legeområde eller være en del af en junglebane, hvor den i et forløb med andre junglebane-redskaber bidrager til legepladsen som en underholdende og motorisk udviklende aktivitet.
Målene og illustrationen er en foreløbig skitse og tilpasses det pågældende projekt.