

Junglebane – stylter robinie
De sjove stylter sætter balancen på prøve, når børnene balancerer fra stylte til stylte. En, to, højre, venstre og en gang til. Børnene lærer at koordinere deres bevægelser, så de træder med samme side af kroppen, som stylterne vælter til, mens de holder fat med modsatte hånd.
Stylterne er lavet af stolper i robinietræ med indhak som fodstøtter nederst på stolperne. Stylterne monteres forskudt af hinanden i underlaget med en skrå vinkel, så der dannes en balancebane, hvor børnene træder fra den ene stylte til den anden.
Stylterne giver mulighed for kreative og sociale lege som "jorden er giftig" eller ”kongens efterfølger”. På denne måde kan børnene styrke balance, koordination og motoriske færdigheder på en sjov og engagerende måde. Stylterne kan med fordel indgå som et udfordrende legeredskab i en junglebane eller forhindringsbane.
Stylterne måler 270 cm i længden, 121 cm i bredden og 121 cm i højden.