
Fitness - The Chest Press 1
The Chest Press - eller brystpres på dansk - er den ideelle fitnessmaskine til træning af brystmuskler og mere sekundær træning af triceps, biceps og skuldre. Og med denne brystpresmodel trænes også ryg. Hermed gennemtrænes hele tre muskelområder ved blot at udføre én øvelse.
Netop denne træning er helt central for den målrettet fitnessudøver.
Fitnessredskabet er bygget i galvaniseret og pulverlakeret stål, hvilket gør det ideelt til det offentlige udeområde som idrætsarealer ved skoler samt parkarealer.
Fitnessmaskinen har et komfortabelt sæde samt lækre og gode håndgreb, som forbliver pæne - selv i regn og frost. Desuden er The Chest Press sikret mod forkert brug, hvis en bruger skulle finde på at stille sig op på de to modstandsstænger, der er beregnet til at betjenes ved håndkraft. Maskinen er sikret mod denne fejlanvendelse.
Maskinens modstandssystem er tovejs. Når man sidder på fitnessredskabet og skubber de to stænger væk fra kroppen, bliver belastningen større og større jo længere væk stængerne kommer fra kroppen. Modsat når stængerne trækkes tilbage til kroppen, her er belastningen mindst i strakt arm. Modstanden bliver større og større jo tættere man kommer tilbage mod kroppen, ind til maks belastning opnås (tættest på kroppen).
Læs mere om maskinens modstandssystem.
Teknikken og forskelle i modeller
Vægtløftningsøvelserne på dette redskab kræver en grundlæggende bevægelse, nemlig at vægten skubbes væk fra brystet. Første trin er at holde vægten med bøjet arme, hvorefter vægen i næste trin en konstant, jævn og kontrolleret bevægelse skubbes væk fra brystet, til arme er udstrakte. Husk arme må ikke komme mere end 90 grader tilbage altså ret linie med kroppen.
Da maskinen ikke har rygstøtte bruger fitnessudøveren ben og krop til at afstive sig selv og holde balancen, dette giver træning af og styrke til ryggen.
Chest Press-udstyr findes i mange variationer fx også som bænkpres samt med mere eller mindre modstand. Fordelene ved denne maskine i forhold til træning med bænk og vægte er, at risikoen for skader er mindre, da træningsredskaberne ikke kan tabes. Maskinen giver også mulighed for en bred vifte af bevægelse, da man sidder op og træner. Modstanden i den lodrette Chest Press er skabt med et trissesystem og ikke med tyngdekraften.
Jo mere pres, som fx ved en liggende bænk med tunge vægte, jo mere intens træning.