Fitness - ribbe
Dette er en lodret ribbe til træning i det fri.
Træningsredskabet fremtræder enkelt i sit design med stolper i kugleblæst rustfrit stål og robust overligger i robinietræ.
Fitnessribben er 3 meter høj og 1,3 meter bred.
Vi leverer som udgangspunkt redskabet umalet, men stålet kan mod tillæg males i 15 forskellige farver fx smaragdgrøn og lysrød-orange.
Med ribbetræning træner du med egen kropsvægt, hvilket styrker mange muskelgrupper, hvor fællesnævneren er kropshævninger.
Træningsredskabet er godt til fitness- og styrketræning, hvor der er fokus på ben, ryg, mave og arme. Overkroppen og armmuskler trænes ved at hive sig selv op og mavemuskler ved at støtte foden ind under nederste ribbe og hive sig op med hænderne bag hovedet.
Ribøvelser er især kendt for at træne rygmuskulaturen og dermed hjælpe rygpatienter. Her hænger man langs ribben og hæver strakte ben til vandret position.
Ribben bliver også brugt af mange til at strække ud både før og efter træning, hvilket giver øget fleksibilitet.
En ribbe kan indgå som del af et fitnessområde eller parkourbane og en junglebane. Mulighederne er mange.
En ribbe i det offentlige uderum fx park er således til glæde for mange forskellige typer træning.