Legepladsredskaber i nordisk design og produktionskvalitet

    Elverdals legepladser afspejler vores nordiske rødder med et legende enkelt og funktionelt design.


    Vi har ikke kun ét design eller udtryk, men arbejder med forskellige idéer i samspil med kunden og brugernes behov samt med terræn og arkitektur m.v. Der er mange forhold, der spiller ind.


    Vi synes, at den gode legeplads både er børnenes frirum og et læringsrum. Den skal opfylde muligheder for både motorisk udvikling og pædagogiske mål, men skal først og fremmest pirre nysgerrigheden og fantasien og være et sjovt sted at være. Et sted, hvor tiden går i stå.


    Igennem årene har vores kunder og vi i et samarbejde udviklet mange tusinde legepladser. Disse er vi stolte af, og vi vil gerne dele vores designideer og referencer med dig i håbet om, at vores legepladsbyggerier kan være med til at inspirere til jeres nye uderumsløsning.


    Se her billeder, videoer samt beskrivelser af vores referenceprojekter.

    Fysisk aktivitet og fællesskaber

    Mennesker i alle aldre har brug for at bevæge sig. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag, og voksne mindst 30 minutter.


    Vi arbejder for at skabe aktive uderum, der giver bevægelsesglæde og samværsglæde, så mennesker i alle aldre får mulighed for at være fysisk aktive og lege. Derudover bør legepladser og uderum være lokale mødesteder og frirum, hvor der kan opstå nye venskaber og aktive fællesskaber.


    Vi skaber både klassiske legepladser, sports- og fitnessarealer, skolegårdens legeplads, klatreanlæg, parkour-, cykel- og skaterbaner samt andre spændende uderum.

    Arkitektdesignede legepladser

    Vi har en stor erfaring i at indrette legepladser, idræts- og udearealer til både skoler, daginstitutioner, parker m.v. Vores arkitekter har fornemmelse for landskabet og arbejder ud fra viden og resultater fra forskning inden for bevægelse, motorisk udvikling og læring.


    Vores fokus vil altid være brugernes behov og udvikling af kompetencer fx sociale færdigheder samt motorisk kunnen. Men en ny legeplads skal også passe ind i omgivelserne, miljøet og arkitekturen og være givende til det offentlige rum.

    Vi er specialister i anvendelse af bevægelse i undervisningen, og vi bruger skolegården som et ekstra aktivt klasseværelse. Så er du usikker på, hvordan man kan integrere uderummet i skoleundervisningen, rådgiver vi gerne herom eller du, dine kollegaer mv. kan deltage i vores workshop.

    Temalegepladser

    En legeplads kan bygges op om en fortælling og blive en unik legeplads, der helt særligt skiller sig ud fra andre. Derved kan fx parken få et populært udflugtsmål, der giver området karakter.


    Vi laver temalegepladser til byrum, oplevelsesparker, naturparker m.v., der skaber et fortællende, fantasifuldt univers. Temaet kan være noget specielt fra byens historie, naturen eller et børneunivers, og gør legepladsen til et udflugtsmål og et vartegn.


    Eksempler på temalegepladser er fx Toglegepladsen ved Femte Juni Plads, Citadellet i Landskrona og Fiskelegeplads i Stavanger. Udviklingen af det hyggelige, norske børnefilmunivers Elias med ven er et helt tredje eksempel.

    Aktive uderum for alle

    Elverdal er en danskejet arkitektvirksomhed, og vi ser os selv som entreprenører med ildsjæl og masser af kreativitet.


    Synes du, at dette lyder interessant? Så kan du her læse mere om Elverdal
    og om vores design og produktion af en ny legeplads.