Legepladser der holder 

Når brugerne af et uderum eller en legeplads udfordres motorisk og mental med mange legeværdier inspireres der til at udforske legepladsen, og den bliver skæg 'at indtage' fx til fantasileg! Derfor skal en legeplads helst indeholde så mange muligheder for at bruge kroppen på forskellige vis som muligt.
Vi vil altid gå i dybden med brugernes behov, området m.v., for at sikre at vi udvikler en legeplads, der inviterer brugeren ind til leg og aktiviteter med kroppen. Og ud fra dine idéer, eller idéer og løsninger vi har udviklet sammen, findes den rigtige legepladsdesign til jer.


For at legepladsen bliver elsket og brugt sørger vi for at sammensætte legeredskaber til pladsen, som giver udfordringer og idéer til leg, men løsningen skal også være i overensstemmelse med vores kvalitetskrav. Målet er altid, at legepladsen skal være holdbar og have en kvalitet og sikkerhed, som vi kan stå indenfor.
En legeplads skal holde til mange timers fysisk leg, plus slid fra vind og vejr. Den skal tåle tonsvis af aktiv leg, hvor der klatres, snurres, svinges, hoppes m.m. af børn i daginstitutionen, skolen eller på besøg i parken. Men den skal også skabe et hyggeligt og rart udendørs sted for fællesskaber og små grønne åndehuller. Derfor er vores krav til alle materialer, at de skal være af høj kvalitet, og de skal have lang levetid.

Har du brug for inspiration til jeres legeplads? Så kan du læse mere under afsnittet 'Rådgivning', deltage på et af vores mange webinarer eller du er også velkommen til at kontakte os.

Materialer og bæredygtighed

Vi vil stå inden for kvaliteten og sikkerheden på vores legepladser.

Vores leverandører har, til fælles med os, en stærk sans for design, men vi sikrer også, at det er trygt at lege på legepladsen. Vi går op i, at børn, unge, voksne og ældre - handicappede, ekstremsportsudøvere m.v. får en god og sikker oplevelse på legepladsen, mens de har det sjovt. Alle vores redskaber og vores legepladsudstyr lever således op til EN1176 standarden for sikkerhedskrav.

Legepladser i træ

Ud af træ vokser eventyrlige legemiljøer. Træsorterne, vi arbejder med, er valgt ud fra en høj holdbarhed samt det æstetiske udtryk, så vi kan levere det allerbedste slutprodukt. Robinie, sibirisk lærk og eg er alle tre stærke og smukke træsorter med lang holdbarhed på grund af indholdet af naturlige konserverende stoffer.
Eg og lærk er stærke træsorter pga. den langsomme vækst, der giver høj densitet og kerneved. Robinietræ (falsk akacie) bruges ofte til naturlegepladser, da stammerne har den lidt krogede, eventyrlige form. Robinietræet er både miljøvenligt og har lang levetid og er et godt valg i udendørs projekter, hvor træet har jordkontakt.

Vores designere har udviklet en række moduler af trælegehuse i et skandinavisk design: Olivia legehuse og Theodor legetårne, som I kan sammensætte til jeres helt egen løsning.

Hvad enten du er arkitekt, projektkoordinator i en kommune, bygherrer eller lignende, så vil vi kunne hjælpe og rådgive dig om valg af materialer, så du både får det rigtige design og den sikre legeplads.


Stål er ’grønt’

Et andet vigtigt materiale, til design og indretning af legepladser herunder også træningsbaner, er stål. Når legepladsen skal stå i mange år, er kvaliteten af stål meget vigtig, og vores produkter lever op til den bedste standard.

Stål er et bæredygtigt råmateriale, da det kan genbearbejdes og genanvendes igen og igen.

Læs mere om Elverdal og få ideer til jeres nye legepladsprojekt.