Hvad kan du benytte en EPD til?



Du kan som arkitekt, bygherre og lignende benytte vores EPD'er, som et instrument til at vurdere et produkts miljøpåvirkning, sammenligne og vælge produkter, så miljøpåvirkningen bliver lavere. De objektive og verificerede data, hjælper dig med at træffe miljørigtige beslutninger.


Her et par tips til at sammenligne EPD'er:

Livscyklus - sammenlign hele livscyklus for produkterne og tag derfor hensyn til alle miljøpåvirkninger i hele produktets forventede levetid.


Andre påvirkninger - overvej alle faktorerne i EPD'en og inkluder også evt. faktorer, der ikke er med fx genanvendelighed.


Produktets fordele - har produktet andre fordele, fx når det indgår i en større sammenhæng?


Holdbarhed - har produktet en kvalitet, så det er holdbart på den lange bane? Det vil reducere vedligehold og reparationer og i sidste ende reducerer miljøpåvirkningen.


Vores EPD-godkendte karruseller


Vores karrusellers EPD'er er opgjordt i faserne: råvareudvinding, transport til Danmark, transport til kunden, produktion, logistik, montering og bortskaffelse.

Produkterne giver et CO2-aftryk på 176 kg pr. m3.

Her kan du se alle vores EPD-godkendte karruseller hos EPD Danmark. Du vil i dokumentet kunne se miljøvaredeklarationen for de seks produktgrupper:

lærke karrusel, HPL karrusel, kork karrusel, EPDM karrusel, stål/krydsfiner karrusel og stål karrusel.

Elverdals EPD'er er registeret hos EPD Danmark, der bl.a. også sikrer, at vi lever op til tredjepartsvertifikation. Tredjepartsvertifikation er givet af Kim Christiansen (kimconsult.dk)

Godkendelsen er gyldig til 31.3.2028.

Se alle vores EPD-karruseller



EPD - hvad er nu det?



Evironmental Product Declaration (EPD), også kaldt miljøvaredeklaration, er en standardiseret metode, der dokumenter et produkts miljømæssige påvirkning, samt giver dokumentation for at produktet er udviklet efter både europæiske og internationale standarder.


Med EPD'en leveres således dokumentation om energi-, ressourceforbruget, affald samt information om den miljømæssige påvirkning lige fra råvarer, produktion og anvendelse til bortskaffelse af et produkt. Dette er fx næringssaltsbelastning, påvirkning af global opvarmning, forbrug af ikke-vedvarende energiressourcer, genanvendelse og CO2-dokumentation.

Beregningerne af de miljømæssige påvirkninger af vores produkters EPD'er er sket efter Life Cycle Assessment (LCA), der tager højde for hele produktets livsforløb dvs. fra råvareudvinding til bortskaffelse. Metoden kaldes for en vugge til grav vurdering.
Alt forbrug og al udledning oprøres til en miljøeffekt pr. et kg. produkt.

Lovgrundlag
EPD'er er kvalificerede som grønt indkøb, men vi har i Danmark ingen lovkrav om EPD'er på produkter, og EPD'er betegnes derfor som certificeringer.

I Danmark følger vi de europæiske og internationale standarder på området dvs. EN 15804:2012 og A2:2019 samt ISO 14025. Herudover følges de to basale LCA-standarder (ISO 14040 og ISO 14044) samt EN 15942 og den tekniske vejledning CEN/TR 16970.


"Vores arbejde med EPD'er gør os til stolte pionerer i branchen for legepladsudstyr. Det føles godt at arbejde miljøbevidst og tage skridt for at kortlægge processer og værdisætte vores miljøpåvirkning".
Jens Bo Thorsager



Cookie

Du bestemmer brugen af dine data

Vi bruger cookies til at personalisere dine brugeroplevelse og til at undersøge, hvordan vores hjemmeside bliver brugt og kan blive bedre. Cookies er fx også nødvendige, for at vi kan give dig log ind og se videoer. Ved at klikke ’acceptere alle’ giver du dit samtykke til vores cookies.

Cookie- og persondatapolitik
Vis cookiespecifikation

Nødvendige

Funktionelle

Statistiske

Marketing